Nordania tilbyder dig en attraktiv forsikringsordning til din Privatleasingbil, i samarbejde med If Skadeforsikring. Du betaler forsikringspræmien månedligt sammen med leasingafgiften, mere enkelt kan det ikke gøres.
Forsikringen består af lovpligtig ansvars- og kaskoforsikring, der etableres som en fællespolice udstedt til Nordania. Fællespolice betyder, at du 'deler' risiko med Nordanias øvrige privatleasingkunder. Derfor vil din forsikringspræmie heller ikke vil stige, selvom du skulle være uheldig og få en skade.
Pris
Forsikringspræmien beregnes ud fra bilens pris og din skadeshistorik. Vi kan tilbyde forsikringspræmier fra 350 kr. pr. måned. Når du beregner en pris på din nye privatleasingbil her på siden, kan du samtidig få et tilbud på forsikring.
Forsikringspræmien indeholder følgende dækninger:
- lovpligtig ansvarsforsikring
- kaskoforsikring med nyværdidækning de første 12 måneder
- forsikring af førstegangsydelsen i indtil tre år (tyveri eller totalskade)
- afleveringskasko, der dækker skader i forbindelse med tilbagelevering af leasingbilen på indtil 25.000 kr. med en selvrisiko på 6.500 kr.
- dækning for kørsel i udlandet
- trækkrog uden merpris
Selvrisiko
Selvrisikoen udgør 5.000 kr. af hver skade. Ved kombinerede ansvars- og kaskoskader beregnes der én selvrisiko.
Hvis du vælger at montere ekstraudstyr i din bil, dækker forsikringen også dette udstyr med indtil 50.000 kr. Men det er en forudsætning, at ekstraudstyret er fastmonteret, som f.eks. fælge, tagbøjler, installation til mobiltelefon (men ikke selve mobiltelefonen), musikanlæg m.v.
For at komme med i forsikringsordningen kræver vi blot, at du er over 23 år gammel, og at du har tre års skadefri kørsel, eller maksimalt to skader inden for de seneste fem år