Hvorfor skal jeg udlevere dokumentation om min virksomhed og indsende for eksempel billed- og adresselegitimation?
Banker, finansierings- og leasingselskaber spiller en vigtig rolle i at forhindre hvidvask af penge og finansiering af kriminalitet og terror. Som virksomhed i et EU-land, er Nordania Leasing fra myndighedernes side underlagt nogle ufravigelige krav om indhentning af legitimation.
Det betyder, at vi blandt andet er forpligtet til at kunne dokumen-tere vores kunders identitet samt dokumentere, hvordan relationen er mellem dig som kunde og os som leasingselskab.
Ofte vil dit kundeforhold til Nordania Leasing også fra myndighedernes side blive betragtet som et "distance-forhold", da mange af vores aftaler bliver indgået uden fysisk kontakt, og også det stiller særlige krav til graden af dokumentation.
For at kunne leve op til myndighedernes krav vil du derfor opleve, at vi for eksempel:
- Spørger ind til, hvordan din virksomhed er organiseret?
- Spørger ind til ejerstrukturen i virksomheden?
- Beder om udlevering af billed- og adresselegitimation på eksempelvis en ejer eller tegningsberettiget.
Alle oplysninger, du giver os, bliver selvfølgelig behandlet fortroligt.
Selvom din virksomhed måske har været kunde hos os i flere år, kan du opleve at skulle udlevere informationer til os. Det skyldes, at vi skal sikre, at vores informationer er korrekte og opdaterede, samtidig med at myndighedernes krav løbende skærpes.