Aflevering

Aflevering

Find ud af, hvor, hvornår og hvordan du skal aflevere din bil.
​​
 
  • ​Fleksible afleveringsmuligheder​
  • Uvildig gennemgang af bilen
  • K1-K3 skader takseres ikke
  • Aflevering i hele landet

Aflevering hos forhandler

 
 

Aflevering af firmabil

​Afleveringsmuligheder

Når du skal aflevere din firmabil, har du fire valgmuligheder

  • Aflevering med tidsbestilling.
  • Aflevering hos primær forhandler ifm. ny firmabil.
  • Afhentning på din firmaadresse
  • Aflevering uden tidsbestilling.


Du kan bestille de forskellige afleveringsmuligheder længere nede på siden.

Hvornår skal bilen afleveres?

Vi sender dig en mail eller et brev cirka 45 dage, før du skal aflevere din bil. Her kan du se afleveringsdatoen, og vi forklarer dig, hvad du skal gøre. Hvis du ikke allerede har gjort det, er det en god idé allerede nu at bestille tid til aflevering. I Nordanias Bil App kan du også se seneste afleveringsdato. Du logger ind med dit registreringsnummer og aftalenummer.
 

Puljeordning

Afleverer du en firmabil, og har dit firma en puljeordning, skal du være opmærksom på, at bilerne skal være afleveret på et af Nordanias afleveringssteder senest den 20. december for at du kan være sikker på, at den er en del af indeværende års puljeopgørelse​.

Aflevering med tidsbestilling

Med denne løsning booker du en tid og kører din firmabil til et af vores afleveringssteder, hvor du sammen med bilinspektøren kan gennemgå afleveringsrapporten for eventuelle skader eller mangler.
Bilsalg.dk har afleveringssteder i hele landet. Det tager cirka 30 -40 minutter at aflevere bilen.
 
Vælger du denne mulighed,  bør du minimum en måned før aflevering booke tid til aflevering.

Pris
Denne service er gratis.
 

Aflevering hos forhandler

Til dig, der skal have ny firmabil fra Nordania

 

Når din nye firmabil fra Nordania bliver leveret fra en af vores primære forhandlere, kan du vælge at aflevere din gamle firmabil på forhandlerens adresse i forbindelse med udleveringen. 
Din gamle bil hentes hos forhandler og transporteres til et opsamlingssted hvor de gennemgår bilen.

Husk, at booke transport senest 3 dage før ønsket afhentning
Når levering af din nye bil er endeligt aftalt, booker du nemt transporten fra forhandler ved at udfylde de nødvendige oplysninger nedenfor. På den måde ved transportselskabet, hvor og hvornår bilen skal hentes og bringes til opsamlingsstedet. 

Pris
Denne service koster 595 kroner + moms. Nordania fakturerer din virksomhed, når bilen er blevet hentet hos forhandler og afleveret på et opsamlingssted.

Ændring i leveringsdato af din nye bil?
Bliver leveringen af din nye bil ændret, så du først kan hente den, efter leasingaftalen på din gamle bil udløber, skal du kontakte Nordania på tlf. 45 12 12 12. 

Bestil aflevering hos forhandler ​
       

Afhentning på firmaadressen

​Har du ikke mulighed for selv at aflevere firmabilen og være med til gennemgangen, kan du vælge, at Axess Logistics kommer og henter bilen på din firmaadresse og transporterer den til nærmeste afleveringssted.

Frist for booking
Senest tre hverdage før du ønsker afhentning af din firmabil, skal du bestille transporten.
Af logistiske årsager har transportselskabet tre hverdage fra første mulige afhentningsdato til at hente bilen. Vi kan derfor ikke garantere, at den bliver hentet på en specifik dag.

Nøglen skal være tilgængelig i firmaets åbningstid på den oplyste adresse. 

Eksempel: Leasingaftale udløber den 1. august. Du skal booke transport senest den 26. juli med første mulige afhentningsdato den 29. juli for at sikre rettidig tilbagelevering den 1. august.

Spørgsmål til transporten?
Du kan spørge ind til transporten enten

på mail booking@axesslogistics.dk eller på tlf. 70 24 77 10.
 
 Vi gør opmærksom på følgende
  • Du skal tage højde for transporttid, så bilen afleveres rettidigt i henhold til leasingaftalen.
  • Axess Logistics garanterer levering inden for tre hverdage efter første mulige afhentningsdato.
  • Nordania betragter først bilen som tilbageleveret, når bilen er på afleveringsstedet.
 
Pris
Denne service koster 595 kroner + moms og faktureres efterfølgende af Nordania.
 

Aflevering uden tidsbestilling

​Vælger du aflevering uden tidsbestilling, booker du ikke en fast tid til aflevering, men informerer os blot om, hvilken dag du planlægger at aflevere bilen. På den måde kan vi bedre styre vores kapacitet og give dig en bedre service.

Du skal aflevere bilen inden for afleveringsstedets åbningstid og i henhold til din leasingaftales udløb.

Vælger du denne mulighed, skal du tage højde for, at bilen ikke nødvendigvis indskrives samme dag, da bookede tider prioriteres først.
Bilsalg.dk har afleveringssteder i hele landet. 

Pris
Denne service er gratis.

 
​​​​

Sådan foregår aflevering

Indskrivning​

  • Bilen bliver undersøgt for skader og mangler.
  • Du kan med fordel booke en tid og få en gennemgang af afleveringsrapporten på stedet.

 

 

 

Skadeskategorier - K1-K5

  • Nordania takserer ikke skader fra K1-K3.
  • Bilen bliver gennemgået både udvendig og indvendig.
 

Alle skader:

K5:
Mangler eller skal udskiftes. Den forventes ikke at kunne rettes/repareres.

K4:
Følgende dele må forventes at skulle repareres/rettes og lakeres. Graden er alvorligere end at denne kan udbedres via smart/alternativ reparation.

K3:
Større stenslag, trykbuler og ridser. Smart/alternativ reparation kan bruges hvis det findes nødvendigt.

K2:
Stenslag, mærker og ridser som ikke kan fjernes helt ved almindelig klargøring.

K1:
Mærker og småridser som helt eller delvist kan udbedres ved almindelig klargøring.

K0:
Delen er fejlfri/uskadet.

Det skal du huske

​Rengør bilen – både udvendig og indvendig. Logo og eventuel foliering skal også være fjernet. Rygning i bilen er ikke accepteret og vil blive belastet med omkostninger for unormal slitage i forbindelse med aflevering.

Eventuelle benzinkort skal destrueres/klippes over, eftersom de følger bilen.


Dette skal du aflevere på stedet

  • Alle bilens nøgler.
  • Registreringsattest del 1.

 

Dette skal ligge i bilen  
  • Servicehæfte eller anden dokumentation for udført service. Er der tale om digital servicebog, skal du sikre dig, at der ligger udskrifter, der dokumenterer udført service i bilen.


Det skal du også aflevere

  • Udstyr f.eks. tagboks, tagbøjler, navigation, bagagerumsdækken/bagagerumsgardin m.m. afleveres løst i bagagerum eller monteret på bilen.
  • Vinter-/sommerdæk og fælge (lægges i bagagerum). 

 
Har din bil været skadet? Så husk

  • Skadesanmeldelse ​på skader, der ikke er udbedrede, som du ønsker dækket af bilens kaskoforsikring.

 

Vær opmærksom på at fjerne personlige ejendele

Det sker desværre ofte, at personlige ejendele som brobizz, parkeringskort, solbriller, oplader, diverse kort bag solskærmen, p-licens med mere bliver glemt i bilen ved aflevering. Sørg for at du får det hele med! 

 

 

Spørgsmål og svar

Hvor kan jeg aflevere min bil? Og skal jeg bestille tid?

Du skal aflevere din bil på et af vores afleveringsteder eller i nogle tilfælde, hos forhandler ved afhentning af ny bil. Du finder en liste over afleveringsstederne her

Her kan du samtidig bestille tid, så afleveringsstedet er klar til at gennemgå din bil, når du kommer. Ved tidsbestilling får du også en gennemgang af rapporten på stedet.
Det er muligt at aflevere bilen uden at booke en tid. I det tilfælde får du en kvittering for, at bilen er afleveret. Når den er gennemgået, modtager du en rapport. Vær opmærksom på, at bilen skal afleveres, inden leasingaftalens udløb. Er du i tvivl, kan du altid ringe eller skrive til os.

Kan jeg forlænge leasingaftalen?
Kontakt os for at høre om mulighederne for at forlænge leasingaftalen.Søg om forlængelse
Kan jeg købe bilen, når leasingaftalen udløber?
Nej, det kan du ikke. Vi sælger alle vores biler på auktioner for bilforhandlere.
Hvem gennemgår bilen, når den afleveres?
Leasingbilen bliver gennemgået af en uvildig tredjepart - Bilsalg.dk eller FDM, afhængig af hvor du afleverer din bil.
Hvad gør jeg, hvis leveringen af min nye bil er forsinket?
Ring eller skriv til os, så ser vi hvilke muligheder du har. Du kan også kontakte Nordania Biludlejning. Vi kan hjælpe dig med en lejebil i den mellemliggende periode.
Previous Next
 Tilmeld dig vores nyhedbreve her
Nyt om erhvervsleasing
  • Vælg mellem nyhedsbreve
  • Seneste nye modeller
  • Bliv klogere på beskatning
Tilmeld dig
Genopfyld din Falckkasse
  • Gratis
  • Hurtigt og nemt
  • Bliver leveret til døren
Bestil her
Skatteberegner
  • Se skat netto og brutto
  • Skat før og efter 36 mdr
Beregn
Brændstofkort
  • Bestil kort
  • Mistet brændstofkort?
Bestil
Fordelsprogram
  • Gratis FDM-medlemskab
  • Nyheder og tilbud tilpasset dig
  • Ekstra rabat på færgeovergange
Bliv medlem
Populære firmabilmærker
  • Læs om alle mærkerne
  • Find mærket til dig
  • Inspiration til din nye firmabil
Læs mere
 
 
Kontakt
45 12 12 12

Åbningstider


NordaniaLinjen
Tlf. 45 12 12 12

Man-tors 8.00-16.30
Fredag    9.00-16.00

Kontakt os


Bliv ringet op Skriv til os Ros, ris og klager Anden kontakt