Kørsel i udlandet

Når du kører i udlandet, er der - udover kørekort og pas - en række lovpligtige ting og dokumenter, du skal have med.
  • Advarselstrekant: Er lovpligtig i en lang række lande. Du kan købe advarselstrekanten via FDM.
  • DK-skilt: Er lovpligtigt, med mindre du har en EU-nummerplade. Du kan bl.a. købe DK-skilte hos FDM.
  • Det grønne kort: Rejser du uden for EU, skal det medbringes som garanti for ansvarsforsikringen. Du kan selv printe det grønne kort fra dit forsikringsselskabs hjemmeside – det behøver ikke være i farver.
  • Det røde kort: Giver dig ret til vejhjælp gennem SOS International, hvis din bil er kaskoforsikret. Du behøver ikke længere at medbringe det fysisk. Du kan enten medbringe telefonnummeret til SOS internationals alarmcentral eller hente deres app til din smartphone. Søg på "rødt kort" i Play eller AppStore.
  • Det blå sygesikringskort: Fra den 1. august 2014 gjalt det gule sygesikringskort ikke i udlandet. I stedet skal du medbringe det blå EU-sygesikringskort. Vær opmærksom på, at det kun dækker i EU- eller EØS-lande. Du kan bestille kortet på borger.dk.
  • Førstehjælpskasse: Det er lovpligtigt i en lang række lande at have førstehjælpskasse i bilen. Har du Nordania Assistance, har du allerede en førstehjælpskasse.
  • Sikkerhedsveste: Veste til alle bilens passagerer er også lovpligtige i en lang række lande. Husk, at de skal være placeret i bilens kabine. Du kan typisk købe sikkerhedsveste hos eksempelvis bilforhandlere og i byggemarkeder.
  • Rejseforsikring: Bør altid medtages, når du rejser uden for EU, hvor du ikke er dækket af det blå sygesikringskort. Husk også at tegne hjemtransport.​

Kontakt kundeservice

Fandt du ikke hjælp i vores supportartikler, skal du være
velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice.

NordaniaLinjen
Tlf. 45 12 12 12
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.30
Fredag kl. 9.00-16.00

Kontakt
45 12 12 12

Åbningstider


NordaniaLinjen
Tlf. 45 12 12 12

Man-tors 8.00-16.30
Fredag    9.00-16.00

Kontakt os


Bliv ringet op Skriv til os Ros, ris og klager Anden kontakt