Fisker Ocean som firmabil

Fisker er en nytænkende producent af elbiler med fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. Bag mærket står den danske bildesigner Henrik Fisker, som med Ocean-modellen byder på en moderne og avanceret SUV-elbil, der kommer i tre forskellige varianter. Vi har her samlet alt, du skal vide om Fisker Ocean som firmabil.

Fisker Ocean er en bil, der skiller sig ud fra mængden. Ikke alene er den fuldt elektrisk, men den er også designet med tanke på bæredygtighed og miljøvenlighed. Bilen er udstyret med genanvendelige og bæredygtige materialer, som er med til at reducere dens CO2-aftryk.







Ocean-modellen er den første fra Fisker, og det er med en overordnet mission om at skabe en mere bæredygtig fremtid. En mindre søstermodel til Ocean kaldet ”PEAR” ser også ud til at være i støbeskeen, ligesom Henrik Fisker bakser med en tredje model, der foreløbigt har fået navnet ”Ronin”, og som forventes at blive en store sportsvogn med plads til 4 personer.

Priser på Fisker Ocean

Fisker har tidligere meldt priser ud på de tre Ocean-varianter men med det store forbehold, at bilen endnu ikke officielt er på markedet, og at priserne derfor kan ændre sig.

Fisker Ocean Sport, Ultra og Extreme er de tre forskellige versioner af bilen. Sport-varianten er den billigste med en pris på 325.000 kr., mens Ultra-varianten ligger på 445.000 kr.

Extreme-varianten er flagskibet med en foreløbig prislap på 595.000 kr. Foruden en længere udstyrsliste end de to andre andre byder den også på en rækkevidde på op til 630 kilometer på en enkelt opladning.

 ModelHestekræfter0-100 km/tDrivkraftRækkeviddePris
Ocean Sport275 hk7 sekForhjulstrækOp til 440 km325.000 kr.
Ocean Ultra540 hk4 sekFirehjulstrækOp til 610 km445.000 kr.
Ocean Extreme550 hk3,7 sekFirehjulstrækOp til 630 km595.000 kr.


Fisker Ocean: Dansk design fra USA bygges i Østrig

Henrik Fisker står blandt andet bag designet på modeller fra Aston Martin og BMW, men den danske bildesigner holder nu til i Californien, USA, hvor Fisker-virksomheden også har base. Men bilen vil blive produceret i Europa.

Fisker har indgået en aftale med den østrigske producent Magna Steyr, som vil stå for produktionen. Magna Steyr er en anerkendt producent af biler og har tidligere samarbejdet med en lang række bilproducenter, herunder BMW, Mercedes-Benz og Jaguar. Magna Steyr er kendt for at levere biler af høj kvalitet og er en af de førende producenter af elektriske køretøjer i Europa.

Fisker og Magna Steyr har samarbejdet om udviklingen af Ocean siden 2018, og produktionen af bilen forventes at starte i løbet af 2023. Produktionen i Europa vil også gøre det lettere at levere den til europæiske kunder og reducere CO2-aftrykket yderligere ved at mindske transportafstanden fra produktionsstedet til kunden.

Power bank med solceller på taget
Fisker Ocean kan som noget helt særligt fås med solceller på taget; det såkaldte SolarSky. På den måde kan du udnytte solens stråler til at generere gratis energi, som lagres i bilens batteri.

Når SolarSky-taget er fuldt eksponeret for solen (som i Californien), kan panelerne på Fisker Ocean Extreme producere nok strøm til at køre op til 1.500-2.000 kilometer om året.

Samtidig kan du bruge bilen som strømlager for husstanden. PowerBank-systemet tilgår din bilens batteri som en multifunktionel mobil strømkilde, der kan trække strøm ud til husstanden og desuden kan fungere som opladningsport til en anden elbil.

Bestil tilbud på Fisker Ocean
Da Fisker Ocean endnu ikke officielt er på markedet, kan du ikke se den i vores online showroom, men hvis du er interesseret, kan du kontakte vores rådgivere på firmabiler@nordania.dk for at høre nærmere.

Andre har også set