Shell

Shell ønsker at være blandt de bedste på sit felt,
når det gælder energieffektivitet.
Shell ønsker at være blandt de bedste på sit felt, når det gælder energieffektivitet. Det gælder også kørsel med firmabiler. Det fik Dansk Shell til - med hjælp fra Nordania Leasing - at indføre nye, ”grønne” retningslinjer for selskabets firmabiler. Retningslinjer, som alle i Dansk Shell efterlever, og som hen ad vejen sikrer virksomheden mærkbare brændstofbesparelser og miljømæssige gevinster.
Dansk Shell arbejder hele tiden systematisk på at minimere virksomhedens negative påvirkning af miljøet. Med hjælp fra Nordania Leasing besluttede ledelsen i Dansk Shell i januar 2009 derfor at indføre Nordania Greenfleet, herunder en række ”grønne” retningslinjer for leasing af nye firmabiler.



”I dag er det jo heldigvis sådan, at det er ganske nemt at finde en firmabil, der forener kravet om en fornuftig brændstoføkonomi og lav CO2-udledning med fremragende køreglæde,” siger administrerende direktør Ole Brinch-Nielsen, der med udgangspunkt i de nye ”grønne” retningslinjer valgte en BMW 120d som firmabil.



Kategori C er grænsen

I praksis er et af kravene til medarbejdere med firmabil hos Dansk Shell, at de skal vælge biler, der ligger i miljøkategori A, B eller C. Om medarbejderne vælger en benzin- eller diesel-drevet firmabil, er valgfrit, men ambitionen om at begrænse firmabilernes forbrug af brændstof og dermed også CO2-udslippet, ligger fast. Hos Dansk Shell glæder Ole Brinch-Nielsen sig over den positive modtagelse, som implementeringen af Nordania Greenfleet har fået blandt de medarbejdere, der har firmabil.

”Hensynet til miljøet spiller i forvejen så stor en rolle i vores forretning, at det formentlig falder de fleste af vores medarbejdere helt naturligt også at tænke på miljøet, når de skal udskifte deres firmabil. Som en ekstra sidegevinst kan vi med Nordanias Fleet Online-værktøj løbende hente miljørapporter, der giver os et klart billede af, hvordan vores nuværende firmabiler bliver kørt, herunder hvor de største mulige besparelser ligger i firmabilflåden fremadrettet,” siger Ole Brinch-Nielsen.


”Hensynet til miljøet spiller i forvejen så stor en rolle i vores forretning, at det formentlig falder de fleste af vores medarbejdere helt naturligt også at tænke på miljøet, når de skal udskifte deres firmabil.”
- Ole Brich-Nielsen, Tidligere direktør for A/S Dansk Shell



Ønsker du også en grønnere profil for dine firmabiler?

Læs mere om firmabiler og kontakt os i dag

Mød vores kunder