Turen går til... Costa Rica

Hvis du vælger denne billet, rejser du med os til Costa Rica i 2022. Vi kan desværre ikke betale hele turen, men vi vil rigtig gerne have lov til at betale flybilletten i håbet om, at du så selv kan spare op til hoteller og lommepenge. Vi vil elske at kunne vise dig Costa Rica, og herunder kan du se vores forslag til, hvilke fantastiske steder, vi skal besøge. 







Manuel Antonio

Costa Ricas mindste nationalpark

Manuel Antonio er en nationalpark, der ligger ud til Costa Ricas Stillehavskyst et par timers kørsel fra San José. Manuel Antonio strækker sig over 2.000 hektar, hvilket svarer til ca. 3.000 fodboldbaner. Det er jo ikke småt, men det er med længde den mindste nationalpark i Costa Rica. I parken finder man 3 af Costa Ricas 4 abearter, næsebjørne, tucaner, slanger og delfiner.

Manuel Antonio er desuden blevet udnævnt til én af de 12 flotteste nationalparker i verden.





Monteverde

Hjem til 2,5 % af verdens dyr og planter

Monteverde er en tågeskov, der er placeret i bjergene mellem San José og Tamarindo. Alle Costa Ricas 5 kattedyr, inkl. pumaen og jaguaren findes her sammen med tapirer, dovendyr og den berømte quetzal-fugl. Derudover kan man komme på nattevandringer og se alverdens kryb, og de eventyrlystne kan springe bungeejump.

Området er også kendt for at være dét sted i verden med flest orkidéarter.









Playa Tamarindo

Der hvor det hele startede

Ingen tur til Costa Rica uden et smut forbi Tamarindo. Den lille by har blot 6.000-10.000 indbyggere, og mange flere turister. Her skal vi bo lækkert og bare nyde livet! Du skal selvfølgelig forbi EF, og så skal du se Honeymoon Beach, hvor jeg gik ned på knæ for 3 år siden. Vi skal også en tur til den lille nærtliggende landsby, San Pedro, hvor Yendry og Galia vil tage imod os med åbne arme.