Se billeder af bilen nederst i artiklen

"Løfter man miniskørterne på denne Mini, gemmer den på en overraskelse i form at et par store kasser, den ene fyldt med Lithium batterier, den anden med benzin, derudover en elmotor der trækker på bagbenene.

Da Mini samtidig har bibeholdt deres fantastiske 3 benede turbo-benzinmotor, har vi altså her en Mini med træk på alle 4 hjul. Mini kalder det selv for All4, og med den har vi en Mini med godt stykke over 200Hk og næsten 400Nm, 4-hjulstræk og fornuftig frihøjde.

Denne Mini er altså ikke bange for en tur i skoven, og er du den eventyrlystne type, kan den tage dig med til steder, hvor ingen anden Mini nogensinde har været.

Hov, Mini er det ikke sådan nogle små sportslige biler, der er kendt for at være super underholdning på 4 hjul?

Tjoee, Mini har gennem en årrække vokset sig lidt ud af den oprindelige skikkelse, og en Mini Countryman som denne, er størrelsesmæssigt et stykke fra sit ophav. Til gengæld har Mini ikke glemt, at det skal være underholdende bag rattet, og netop kombinationen af de mange kræfter fra benzin og el-motoren i forening, giver den store Countryman, den agilitet man forventer fra Mini. De må da også have haft besøg af en troldmand da undervognen blev udviklet, for på trods af bilens tyngde og indbyggede teknologi, ligger den formidabelt på vejen…

Bagerst i bilen

Dykker vi lidt dybere ned i den bagerste del af bilen, hvor el-teknikken gemmer sig, finder vi en 81Hk elmotor med et moment på 165Nm. Motoren trækker direkte på de bagerste hjul, og ikke gennem gearkassen, som man ser det hos flere af konkurrenterne. Det betyder at der ingen gearskifteryk er, når du udelukkende kører på eldrift. Det er rigtig godt tænkt, da Mini på den måde får 4-hjulstræk ved at lade elmotoren trække på baghjulene, og samtidig undgår det effektivitetstab der er i en gearkasse. Denne løsning koblet med det 7,6 kWh store batteri, giver en opgivet rækkevidde på 57 km på strøm alene. Reelt skal du nok forvente omkring 40 km.

Så vil du skille dig ud på parkeringspladsen, og have grøn samvittighed er denne Mini er meget stærkt bud."

Tip: Du kan kende Mini Countryman plug-in på det gule E på bagklap og venstre forskærm.
Tip2: Lad dig ikke snyde af at den hedder Mini… den er faktisk ret stor.
Tip3: Selv om bilen insisterer på at man er en minifører, så er der god plads til en voksen mand (eller kvinde)
Tip4: For at få det maksimale udbytte mht. at køre langt på literen, skal bilen lades op når batteriet er tomt

Beskatningspriser fra kr. 339.550

Find hybridderne i vores showroom

Gå på opdagelse i farver, ekstraudstyr og
leasingspecifikationer i vores showroom.

Se biler