I Nordania har vi stort fokus på at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det mærker du også som kunde. Som alle andre finansielle virksomheder i EU har vi nemlig pligt til at følge de såkaldte ”Kend din kunde-regler”, der betyder, at vi skal kunne dokumentere, hvem vores kunder er, og at vi forstår vores kunders indtægtskilder.
Vi ved, at det kan føles lidt besværligt eller måske ligefrem irriterende, når vi beder om oplysninger og/eller en kopi af din legitimation. Men ligesom sikkerhedskontrollen i lufthavnen giver alle de rejsende en tryg rejse, så er det både nødvendigt og til alles bedste, at vi efterlever reglerne og løbende opdaterer oplysningerne om vores kunder.
Hvad skal vi vide om vores kunder?
Vi har først og fremmest pligt til at dokumentere vores kunders identitet, dvs. typisk med en kopi af pas eller kørekort. Mangler vi en kopi af din legitimation, kontakter vi dig direkte. Hvis dit statsborgerskab ikke fremgår af vores oplysninger om dig, spørger vi også om det.
Vi skal også vide, om vores kunder er politisk eksponerede personer (PEP), eller om de har en tæt relation til en sådan. Du skal ikke selv gøre noget i denne forbindelse – vi henter selv oplysningerne via finanstilsynets offentligt tilgængelige lister over PEP. Hvad er PEP? Det kan du læse mere om i ”Spørgsmål og svar” nedenfor.
Vi skal også forstå dine indtægtsforhold
Vi skal kende din indtægtskilde samt ansættelsesforhold. Dette har vi tidligere modtaget oplysninger om i forbindelse med din nuværende aftale hos os, og derfor er der blot tale om en bekræftelse eller ændring af tidligere angivet indtægtsforhold. I enkelte tilfælde kan vi have brug for yderligere oplysninger omkring indtægts- eller formueforhold.
Hvad betyder det helt konkret for dig?
I praksis betyder det ikke det store for flertallet af vores kunder. I de fleste tilfælde har vi allerede de nødvendige oplysninger, men mangler vi oplysninger eller en kopi af din legitimation, så hører du selvfølgelig fra os.
Du må regne med at blive kontaktet flere gange i løbet af din tid som kunde hos Nordania. Det skyldes, at vi har pligt til at opdatere vores oplysninger om vores kunder med jævne mellemrum.
Spørgsmål og svar ved upload af ID
Ifølge hvidvaskloven skal vi som finansiel virksomhed have et godt kendskab til alle vores kunder. Det skal være med til at forebygge misbrug af det finansielle system.
Samtidig skal vores kendskab til kunderne gøre os i stand til at reagere, hvis en kunde selv foretager sig noget usædvanligt, eller hvis vi kan se, at der foretages usædvanlige transaktioner. Vi har pligt til at underrette myndighederne, hvis der er mistanke om, at en transaktion ikke er lovlig.
Ja, vi har både ret og pligt til at indhente de oplysninger, som vi mener, er nødvendige for at kende vores kunder og deres brug af de produkter, Nordania tilbyder.
Vores forpligtelse til at kende og forstå vores kunder er blandt andet beskrevet i hvidvasklovens §11 og §30.
De finansielle virksomheder er forpligtet til at identificere kunder med højtstående offentlige hverv samt deres familier og nære samarbejdspartnere.
I hvidvaskloven kaldes disse kunder Politisk Eksponerede Personer (PEP) på grund af deres position og indflydelse i samfundet, og det kan derfor være nødvendigt for de finansielle virksomheder at indhente yderligere oplysninger.
Ja, det er helt afgørende for os, at du har tillid til, at vi passer godt på dine oplysninger. Vi behandler som sædvanligt alle oplysninger om dig fortroligt og efter gældende lovgivning. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her.
Ja, vi indhenter oplysninger om alle vores kunder. Vi kontakter dig direkte, hvis vi mangler oplysninger og/eller ID fra dig.
Du kan blive kontaktet på forskellige måder. Det kan være en besked i e-Boks, et brev i postkassen, via telefonen – eller en e-mail.
Ringer vi til dig, vil det typisk være fra telefonnummer 70 20 12 50.
Vær opmærksom på, at vi aldrig spørger om personlige koder, pinkoder, kopier af dit NemID eller andet, som kan give adgang til din netbank, mobilbank, kort, konti, e-Boks eller lignende.
Vi er forpligtet til at sørge for, at vores oplysninger om vores kunder altid er opdaterede. Du kan derfor komme ud for, at vi kontakter dig flere gange for at opdatere vores oplysninger om dig.
Vi anbefaler, at du altid er på vagt overfor phishing. Vær opmærksom på, at du aldrig må udlevere dine personlige koder, pinkoder, kopier af dit NemID eller andet, som kan give adgang til din netbank, mobilbank, kort, konti, e-Boks eller lignende.
Vi sender breve fysisk eller via e-Boks for at gøre vores kunder opmærksomme på, at vi mangler vigtige oplysninger.
Vi oplyser et telefonnummer, som du skal ringe til: 70 20 12 50 for privatkunder
Når du ringer til os, har vi en række spørgsmål og kan bede dig om at sende ID eller dokumentation til os.
Tag et billede af dit ID, f.eks. med dit mobilkamera eller en scanner. Selfies gælder ikke som billed ID.
Tjek, at alle oplysninger er med på billedet og ses tydeligt.
Gem filen på en enhed (f.eks. computer eller tablet), hvor du kan åbne denne hjemmeside.
Udfyld felterne med dine oplysninger.
Tryk på upload – og følg instruktionen.
Du kan uploade op til 10 filer ad gangen.
Tryk på send, når du har uploadet alle filer.
Vælg mellem filformaterne Jpeg/jpg, Png eller Gif. Du kan også vælge Word/docx/doc, Excel/xslx/xls, Pdf, Tekst/txt. Hver fil må fylde op til 4 MB.
Denne vejledning er til dig, der er over 18 år og bor i Danmark.
Bor du i udlandet, skal du gå til ”Hvilket ID skal kunder, der bor i udlandet, uploade kopi af?”.
Vær opmærksom på at dit fulde navn skal fremgå af ID'et. Desuden skal ID'et være gyldigt, dvs. ikke udløbet.
Hvilken ID skal du uploade? Det vil typisk være 2 stk. førsteklasses ID eller 1 førsteklasses og 1 andenklasses ID eller 3 andenklasses ID.
Se, hvad der er første- og andenklasses ID herunder:
Førsteklasses ID
Pas, diplomatpas, fremmedpas og tjenestepas
Kørekort udstedt af lande i EU og EØS/EFTA plus Færøerne og Grønland (Hvis du benytter det digitale kørekort, skal vi bede dig sende kopi af følgende to sider i appen: "Kørekort" samt "Kortinfo")
Knallertkørekort
Opholdskort type C, D og F (for- og bagside i farver)
Nationalt ID-kort udstedt af et land i EU/EFTA
ID-kort med billede (Borgerservice) gyldigt fra september 2017 eller senere
Andenklasses ID
Sundhedskort udstedt 01.08.2014 eller senere (Vær opmærksom på at du ikke kan benytte det digitale sundhedskort)
Navneattest
Personattest
Seneste årsopgørelse fra skatteforvaltningen
Seneste forskudsopgørelse fra skatteforvaltningen
Opholdstilladelsesbrev type C, D eller F, fra dansk myndighed sammen med CPR dokumentation
Denne vejledning er til dig, der er over 18 år og bor i udlandet.
Bor du i Danmark, skal du gå til ”Gælder kunder der bor i Danmark”.
Vær opmærksom på
Ud over ID skal du uploade dokumentation for din bopæl - se nederst.
Al ID skal være gyldig, dvs. ikke udløbet
Selfies gælder ikke som billed-ID.
Hvilken ID skal du uploade? Det vil typisk være 2 stk. førsteklasses ID eller 1 førsteklasses og 1 andenklasses ID eller 3 andenklasses ID.
Se, hvad der er første- og andenklasses ID herunder:
Førsteklasses ID
Pas, diplomatpas, fremmedpas og tjenestepas
Kørekort udstedt af lande i EU og EØS/EFTA plus Færøerne og Grønland (Hvis du benytter det digitale kørekort, skal vi bede dig sende kopi af følgende to sider i appen: "Kørekort" samt "Kortinfo")
Knallertkørekort
Opholdskort type C, D og F (for- og bagside i farver)
Nationalt ID-kort udstedt af et land i EU/EFTA
ID-kort med billede (Borgerservice) gyldigt fra september 2017 eller senere
Andenklasses ID
Sundhedskort udstedt 01.08.2014 eller senere (Vær opmærksom på at du ikke kan benytte det digitale sundhedskort)
Navneattest
Personattest
Seneste årsopgørelse fra skatteforvaltningen
Seneste forskudsopgørelse fra skatteforvaltningen
Opholdstilladelsesbrev type C, D eller F, fra dansk myndighed sammen med CPR dokumentation
Dokumentation for din bopæl
Som dokumentation for din bopæl skal du uploade en kopi af et af disse dokumenter:
Sundhedskort (DK)
Underskrevet lejekontrakt (skal være fra det land, hvor du har bopælsadresse)
Nationalt ID-kort med adresse.
Følgende dokumenter accepteres højst 6 måneder efter udstedelse og skal være fra det land, hvor du har bopælsadresse:
Et dokument fra lokal offentlig myndighed (skat, politi og lignende)
En regning for forbrug i forbindelse med bolig (skal angive dit navn og adresse): gas, vand, varme, el, bredbånd, kabel-tv eller forsikringer
Optagelsesbrev fra uddannelsesinstitut
Kontoudskrift fra en bank.
Hvis du hverken har et gyldigt pas eller kørekort, beder vi dig i stedet sende kopier af 3 af disse typer ID:
Sundhedskort udstedt 01.08.2014 eller senere (Vær opmærksom på at du ikke kan benytte det digitale sundhedskort)
Personattest (tidligere navneattest)
Dåbsattest
Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra skatteforvaltningen.
Nordanias brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af personoplysninger og cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.