Vores forpligtelse til at sikre tilgængelighed

Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S) er forpligtet til at sikre, at vores digitale tjenester er tilgængelige for alle kunder, herunder personer med handicap. Vi arbejder på at opfylde anerkendte standarder for tilgængelighed, så alle kan bruge og få gavn af vores platforme og hjemmesider. 

Overholdelse af krav
Som en del af vores arbejde med at overholde kravene i den europæiske tilgængelighedslov, europæiske standarder og den lokale gennemførelse er vores mål at følge den relevante version af retningslinjerne for tilgængeligt webindhold (WCAG). 


Aktuel tilgængelighedsstatus

Denne oversigt fokuserer på de områder, hvor vi har identificeret mangler i tilgængeligheden. Derfor indeholder oversigten ikke oplysninger om de områder, hvor platformene opfylder kravene. Tjenester, der ikke er angivet som delvist eller ikke tilgængelige, vurderes at være fuldt tilgængelige. Vi kategoriserer tilgængelighedsniveauet i denne erklæring på følgende måde:

  • Platformen er delvist tilgængelig (opfylder nogle af kravene). 
  • Platformen er ikke tilgængelig (opfylder ikke de fleste krav). 

Det er vores samlede vurdering, at vores digitale tjenester delvist opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Vores vurdering omfatter også, at vores dokumenter og e-mails er delvist tilgængelige, og vi arbejder på at forbedre dem. Nedenfor finder du en oversigt over de kendte udfordringer. 

Kendte udfordringer med tilgængelighed

Dokumenter og e-mails: Delvist tilgængelige 

Tilgængelighedserklæring for dokumenter og e-mails. Følgende tilgængelighedsfunktioner og krav understøttes ikke fuldt ud: 

- Dokumentsprog: Nogle dokumenter kan mangle korrekt angivelse af dokumentsprog. Det kan gøre det sværere for hjælpemidler at identificere dokumentets sprog og præsentere indholdet korrekt for brugerne.

- Dokumenttitel: Nogle dokumenter kan mangle en programmerbart angivet dokumenttitel. Det kan gøre det sværere for brugere, herunder brugere af hjælpemidler, at forstå, hvilket dokument de har åbnet, og at navigere mellem dokumenter. 

- Overskrifter og dokumentstruktur: Nogle overskrifter er muligvis ikke oprettet eller markeret korrekt. Det kan gøre det sværere for brugere af skærmlæsere og andre hjælpemidler at forstå dokumentets struktur og navigere mellem afsnit.

- Billeder og andet ikke-tekstbaseret indhold: Nogle billeder og andet ikke-tekstbaseret indhold kan mangle passende alternativ tekst eller være markeret forkert. Det kan forhindre brugere af hjælpemidler i at få adgang til eller forstå den information, der præsenteres.

- Lister og tabeller: Nogle lister og tabeller er muligvis ikke oprettet eller markeret ved hjælp af de korrekte dokumentværktøjer. Det kan gøre det vanskeligt for hjælpemidler at identificere og præsentere indholdet og sammenhængen mellem information korrekt.

- Læsbarhed og linjelængde: Nogle dokumenter kan indeholde tekstlinjer, der er for lange. Det kan gøre indholdet sværere at læse og følge, særligt for brugere med visse syns- eller kognitive funktionsnedsættelser.

Begrænsninger og alternativer 

Selvom vi arbejder på at sikre, at vores digitale tjenester er fuldt tilgængelige, kan du opleve visse begrænsninger. Hvis du har problemer med at bruge en funktion, står vores medarbejdere klar til at hjælpe dig og finde en alternativ løsning, mens vi arbejder på at forbedre vores digitale tjenester. 

Løbende forbedringer 

Vi er i gang med at udvikle og implementere nye systemer, samtidig med at vi løbende overvåger tilgængeligheden på vores eksisterende platforme. Vi gør vores bedste for at løse kritiske tilgængelighedsproblemer så hurtigt som muligt inden for rammerne af den nuværende teknologi og infrastruktur. Vores fokus er at sikre, at alle brugere får en tilfredsstillende oplevelse, mens vi implementerer varige løsninger. 

Feedback/klager

Hvis du oplever andre tilgængelighedsproblemer end dem, der er nævnt i denne tilgængelighedserklæring, vil vi gerne modtage din feedback på telefon +45 45 12 12 12 eller via e-mail: legal.post@nordania.dk.

Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S), Nordania Legal
Birkerød Kongevej 25
3460 Birkerød

Tilsynsmyndighed

Hvis vores behandling af din henvendelse ikke lever op til dine forventninger, kan du indgive en klage til Erhvervsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed. 

Du kan finde kontaktoplysninger til Erhvervsstyrelsen via dette link. 

Erhvervsstyrelsen | Markedsovervågning 
Esbjerg Brygge 30 
6700 Esbjerg 

 

Offentliggørelsesdato

Denne tilgængelighedserklæring blev offentliggjort den 18.12.2025 og opdateret den 01.10.2026.