Elbiler presset til grænsen: Her er resultatet af verdens største test
Ja, det er intet mindre end verdens største test af elbiler under realistiske forhold, der løber af stablen, når det norske automobilforbund, NAF, afvikler det såkaldte El Prix. I den seneste test kom de fleste elbiler overraskende tæt på deres officielle rækkevidde, men en af bilerne kørte hele 11% længere end lovet. Her får du de vigtigste resultater fra sommer-testen 2025.
Nye bilmærker og modeller strømmer ud på markedet, og langt de fleste nyheder kører på strøm.
Rækkevidde og hastigheden på opladning spiller for mange en afgørende rolle i forhold til valg af bil, og derfor tester Norges Automobilforbund, NAF, med jævne mellemrum en lang række elbilerne. Med ofte mere end 30 modeller repræsenteret betegner de det selv som verdens største test af elbiler.
Da der er forskel på rækkevidden om sommeren og om vinteren, gennemfører interesseorganisationen to årlige tests; en vintertest og en sommertest. Herunder kan du finde de vigtigste resultater fra den seneste test.
Sommertest 2025: Tesla overgår sig selv
Den hypede Mercedes CLA EQ, der snart lanceres, var endnu ikke klar til at tage del i løjerne, men det var flere andre populære firmabiler – herunder den opdaterede udgave af de seneste års mest populære firmabil.
Blandt de mest
opsigtsvækkende resultater finder vi Tesla Model Y Long Range AWD. Den kørte
hele 652 kilometer på en opladning. Det er 66 kilometer mere end bilens
officielle WLTP-rækkevidde. Dermed cementerer Model Y sin position som en af de
mest effektive biler i klassen.
”Det er ret sjældent, at en bil på den måde overgår sit WLTP-tal i en uafhængig test. At Model Y gør det i en sådan grad, viser, hvor effektiv den er i praksis. For brugere af firmabiler betyder det tryghed i hverdagen og færre ladepauser på de lange stræk,” siger Esben Skrumsager, der er chefkonsulent i Nordania Leasing med en baggrund som motorjournalist.
Audi leverer stærk ladeperformance
Hvor langt en bil kan
køre på en opladning er vigtigt – men hvor hurtigt den kan lade, er mindst lige
så afgørende. På dette punkt viste Audi sig fra deres bedste side. Audi Q6
e-tron nåede en top på næsten 290 kW med imponerende gennemsnitshastigheder
gennem hele ladekurven.
”Det, vi kigger mest på, er ikke bare peak-tallet, men hvor hurtigt bilen lader fra 10 til 80 procent. Her viser Audi, at de har fokus på at gøre turen så smidig som muligt – især for dem, der kører meget på motorvej,” vurderer Esben Skrumsager. Du kan se hele resultatet for ladetesten på NAF’s hjemmeside.
Volkswagen ID.7 og Skoda Elroq holder niveauet
Også to andre populære
modeller, Volkswagen ID.7 og Skoda Elroq, klarede sig flot i testen. Begge
biler leverede rækkevidde tæt på de officielle tal, selvom vejret under testen
var køligt og regnfuldt – forhold, der normalt trækker præstationen ned.
”At både ID.7 og Elroq rammer deres WLTP-tal i norsk sommerregn er et klart kvalitets-stempel. Det viser, at kunderne kan stole på bilernes effektivitet, også når forholdene ikke er optimale,” siger Esben Skrumsager.
Rekorder med mindre relevans
For en god ordens skyld skal det nævnes, at den - i Danmark - endnu ukendte Lucid Air satte en ny rekord med 832 kilometers rækkevidde, mens Zeekr og Lotus nåede ladeeffekter over 400 kW. Det er imponerende tal, men modellerne er endnu ikke relevante på det danske firmabilmarked, og derfor er fokus i gennemgangen samt tabellen herunder på de etablerede mærker.
Vil du være sikker på at være blandt de første til at høre om nye bilmærker og -modeller, kan du med fordel følge Nordania Leasing på LinkedIn og abonnere på vores månedlige udsendelse på vores YouTube-kanal.
Et værktøj til de rigtige valg
Årets El Prix viste igen, at der kan være stor forskel på producenternes tal og den oplevelse, man får bag rattet. For næsten 40 procent af bilerne var rækkevidden lavere end opgivet – men flere biler leverede således også bedre, end tallene antyder.
”Det er netop derfor, vi følger El Prix tæt i Nordania. Testen giver os værdifuld viden, som vores rådgivere kan bruge i dialogen med kunderne om deres næste firmabil. For i sidste ende handler det om at vælge en bil, der fungerer i hverdagen – ikke bare på papiret,” afslutter Esben Skrumsager.
Sommer 2025
Bilmodel | WLTP | Måling | Afvigelse |
---|---|---|---|
Tesla Model Y | 586 km | 653 km | +11 % |
BYD Tang | 530 km | 562 km | +6 % |
MG S5 | 465 km | 489 km | +5 % |
Peugeot E-5008 | 488 km | 512 km | +5 % |
VW ID.7 Tourer | 568 km | 595 km | +5 % |
BMW iX xDrive 60 | 668 km | 695 km | +4 % |
Polestar 4 | 600 km | 624 km | +4 % |
Tesla Model 3 | 702 km | 729km | +4 % |
BYD Sealion 7 | 502 km | 517 km | +3 % |
Opel Grandland | 569 km | 578 km | +2 % |
Mercedes G-klasse | 455 km | 462 km | +2 % |
Porsche Macan | 543 km | 544 km | 0 % |
Skoda Elroq | 424 km | 422 km | -1 % |
Audi A6 e-tron | 663 km | 655 km | -1 % |
VW ID.Buzz (lang) | 456 km | 450 km | -1 % |
Ford Capri | 627 km | 615 km | -2 % |
Polestar 3 | 695 km | 667 km | -4 % |
Kia EV3 | 590 km | 566 km | -4 % |
Audi Q6 | 582 km | 558 km | -4 % |
Volvo EX90 | 609 km | 581 km | -5 % |
Ford Explorer | 566 km | 533 km | -6 % |
(Kilde: NAF 2025)
Vintertest 2023:
På en kold januarmorgen rullede en karavane af elbiler ud fra Oslo. Forhåndsfavoritten - Tesla Model 3 Long Range - var den første bil ud over stepperne, og bag den fulgte yderligere 22 elektriske modeller i lige godt 5 norske minusgrader.
Netop Tesla'en var der store forventninger til, specielt med tanke på at det amerikanske mærke har siddet på tronen to år i træk. I 2021 var det Tesla Model 3, der med 521 kilometer kørte den længste distance på dagen. I 2022 var det så Tesla Model S som tog førertrøjen med 530 kilometer.
Men i den seneste test måtte Tesla Model 3 Long Range altså kigge på flere kinesiske baglygter, hvor specielt den - for mange nok ukendte - HiPhi Z endte med at løbe med guldet i denne omgang. Den unikke elbil kommer med et kæmpemæssigt batteri på 115 kWh (til sammenligning har Tesla Model 3 lige godt 79 kWh), hvilket naturligvis havde en stor betydning for, at HiPhi opnåede den længste rækkevidde på 522 kilometer.
Den kinesiske elbil HiPhi Z.
Det var dog ikke blot dét faktum, at bilen kørte 522 kilometer, som imponerede i testen. HiPhi Z kunne samtidig pryde sig med at have dagens laveste afvigelsesprocent på blot -6% i forhold til den angivne WLTP på 555 kilometer.
Fælles for de fleste biler i testen var dog, at temperaturer på ned mod -10 grader og hård blæst kostede på rækkevidden i forhold til bilernes angivne WLTP. Eksempelvis måtte to af de helt populære firmabil-darlings, Tesla Model 3 og Polestar 2, begge se sig slået med en afvigelse på 30%.
Herunder kan du se et udsnit af testen, hvor vi har samlet resultaterne for de 16 mest relevante biler.
Vinter 2023
Bilmodel
WLTP
Måling
Afvigelse
Hyundai Ioniq 6
614 km
468 km
-24 %
Xpeng G9 Performance
520 km
452 km
-13 %
BMW i5 eDrive40 505 km 444 km -12 % Kia EV9 505 km 442 km -12 % Tesla Model 3 Long Range
629 km 441 km -30 % Polestar 2 614 km 430 km -30 % VW ID.7 PRO 583 km 414 km -29 % Audi Q8 e-tron 55 S-Line 533 km 411 km -23 % MG4 Trophy Extended Range 520 km 400 km -23 % Mercedes-Benz EQE 350 4MATIC SUV 491 km 399 km -19 % Volvo C40 577 km 395 km -32 % Nissan Ariya e-4FORCE 498 km 369 km -26 % Hyundai Kona 454 km 341 km -25 % BYD Dolphin 427 km 339 km -21 % Toyota bZ4X AWD
460 km 314 km -32 % Jeep Avenger 395 km 286 km -28 %
Vinter 2023
Bilmodel | WLTP | Måling | Afvigelse |
---|---|---|---|
Hyundai Ioniq 6 | 614 km | 468 km | -24 % |
Xpeng G9 Performance | 520 km | 452 km | -13 % |
BMW i5 eDrive40 | 505 km | 444 km | -12 % |
Kia EV9 | 505 km | 442 km | -12 % |
Tesla Model 3 Long Range | 629 km | 441 km | -30 % |
Polestar 2 | 614 km | 430 km | -30 % |
VW ID.7 PRO | 583 km | 414 km | -29 % |
Audi Q8 e-tron 55 S-Line | 533 km | 411 km | -23 % |
MG4 Trophy Extended Range | 520 km | 400 km | -23 % |
Mercedes-Benz EQE 350 4MATIC SUV | 491 km | 399 km | -19 % |
Volvo C40 | 577 km | 395 km | -32 % |
Nissan Ariya e-4FORCE | 498 km | 369 km | -26 % |
Hyundai Kona | 454 km | 341 km | -25 % |
BYD Dolphin | 427 km | 339 km | -21 % |
Toyota bZ4X AWD | 460 km | 314 km | -32 % |
Jeep Avenger | 395 km | 286 km | -28 % |
(Kilde: FDM & NAF, 2024)
Du kan finde alle bilerne i vores online showroom
Sommertest 2023: De vigtigste resultaterTesla Model S kørte fra alt og alle med 672 kilometer. Det er rundt regnet 40 kilometer mere, end den er opgivet til at kunne køre.
På andenpladsen finder vi den opdaterede Polestar 2 med baghjulstræk. Den klarede akkurat 600 kilometer og kørte faktisk længst af alle i forhold til sin batteristørrelse. Så det var den mest energieffektive.
Herefter følger et felt af attraktive modeller, som alle kører langt over 500 kilometer i praksis. Blandt dem er kinesiske X-Peng, som er relativt ny på markedet i Danmark, men rækkeviddetesten lover godt for mærkets to seneste lanceringer, P7 og G9. Begge modeller klarer at køre mere end 10% længere, end de er opgivet til.
Blandt bilerne med den korteste rækkevidde finder vi blandt andre årets bil i Europa, Jeep Avenger, sammen med to modeller fra Japan, der deler teknik; Subaru Solterra og Toyota BZ4x. Det er her bemærkelsesværdigt, at den firehjulstrukne udgave af BZ4x faktisk kører længere end modellen med forhjulstræk.
Herunder kan du se resultaterne for 23 af de mest interessante modeller fra sommeren 2023
Sommer 2023
Bilmodel | WLTP | Måling | Afvigelse |
---|---|---|---|
Tesla Model S Long Range (4WD) | 634 km | 672 km | 6,0 % |
Polestar 2 (RWD) | 615 km | 602 km | -2,2 % |
Xpeng G9 (4WD) | 520 km | 588 km | 13,0 % |
Nissan Ariya (2WD) | 533 km | 581 km | 9,0 % |
BMW i7 (4WD) | 594 km | 581 km | -2,2 % |
Mercedes EQE 350 (4WD) | 579 km | 578 km | -0,1 % |
Mercedes EQS SUV 580 (4WD) | 577 km | 577 km | 0,0 % |
Hyundai Ioniq 6 (RWD) | 614 km | 567 km | -7,7 % |
Xpeng P7 (4WD) | 505 km | 557 km | 10,3 % |
Tesla Model X Plaid (4WD) | 543 km | 546 km | 0,6 % |
Audi Q8 e-tron Sportback 55 (4WD) | 536 km | 529 km | -1,3 % |
Mercedes EQB 250 (FWD) | 452 km | 460 km | 1,8 % |
Tesla Model Y Standard Range (RWD) | 455 km | 449 km | -1,3 % |
Toyota bZ4x (4WD) | 459 km | 444 km | -3,4 % |
MG 4 | 435 km | 440 km | 1,1 % |
Toyota bZ4x (FWD) | 503 km | 434 km | -13,7 % |
Kia EV6 GT (4WD) | 424 km | 424 km | 0,1 % |
BMW iX1 xDrive30 | 428 km | 420 km | -2,0 % |
MG Marvel (RWD) | 402 km | 397 km | -1,2 % |
MG 5 (FWD) | 380 km | 396 km | 4,2 % |
Volkswagen ID.Buzz (RWD) | 408 km | 396 km | -2,9 % |
Jeep Avenger (FWD) | 395 km | 363 km | -8,1 % |
Subaru Solterra (4WD) | 416 km | 361 km | -13,3 % |
(Kilde: FDM & NAF, 2023)
Find din næste firmabil i vores online showroom
I vores online showroom kan du bygge din egen firmabil. Find op mod 500 firmabiler og sammensæt med farver, ekstraudstyr, antal kilometer, løbetid og meget mere.