Der er mange faktorer, som spiller ind, når man skal udregne den samlede pris for, hvad det koster at køre bil. Én ting er selve indkøbs- eller leasing-prisen, men brændstof, dæk, afgifter, forsikringer og så videre har også væsentlig indflydelse på de samlede udgifter – den såkaldte TCO. For firmabilers vedkommende spiller beskatningsgrundlaget samtidig en rolle hos brugeren af bilen, da dén værdi har direkte indflydelse på det beløb, der lander på kontoen, når det er lønningsdag. Jo højere beskatningsgrundlag desto mindre løn udbetales.

Derfor er Martin Thorsted, der er specialist i bilpriser hos Nordania Leasing, dykket ned i tallene for den opdaterede udgave af BMW X1, der foruden de traditionelle benzin- og dieselmotorer nu fås som plugin-hybrid.

 

Selvom X1 er blandt de bedst sælgende BMW-modeller, lever den en mere anonym tilværelse i Danmark. Men mon ikke den nye X1 plugin-hybrid kan ændre på dette?Martin Thorsted

Han fremhæver særligt den potente drivlinje med hele 220 hestekræfter, firehjulstræk og ikke mindst muligheden for at køre op til 50 km på ren el. Men også en overraskende rummelighed med hæderlige 450 liter i bagagerummet fremhæves af eksperten hos Nordania Leasing.

BMW X1 er en SUV i det såkaldte C-segment. Modellen så dagens lys i 2009, mens anden og nuværende generation blev lanceret i 2015. Senest fik den i sommeren 2019 et facelift, som blandt andet gav nye lygter, større nyrer, større skærme, opdaterede motorer og nye farver.

Som plugin-hybrid drives X1 af en 3-cylindret motor på 125 hestekræfter, som trækker på forhjulene, og en elmotor på 95 hestekræfter, der trækker på baghjulene. Det giver en kombineret effekt på 220 hestekræfter, som styres af en 6-trins automatgearkasse.

Skiftet mellem benzin og el sker næsten umærkeligt, gearkassen reagerer lynhurtigt, og X1 plugin-hybrid rammer 100 km/t efter kun 6,9 sekunder. Hybridteknikken optager kun en smule plads i bagagerummet, som er på 450 liter. X1 må som plugin-hybrid i øvrigt trække 750 kg.

Pristjek på BMW X1 på diesel vs. plugin-hybrid

Et blik på prislisten hos BMW afslører, at plugin-modellen faktisk er den billigste udgave, hvis automatgear er et krav. Afgiftssystemet belønner nemlig den ellers dyrere konstruktion i den elektrificerede model. Det betyder, at selv med beskatning af arbejdsgiverbetalt hjemmelader – som man eksempelvis kan bestille sammen med sin nye firmabil hos Nordania – er beskatningsgrundlaget lavere for den potente plugin-hybrid end for den traditionelle dieselmodel med ”blot” 150 hestekræfter. Hertil kommer det særlige grønne fradrag for el- og plugin-hybrider, som betyder, at der frem til årsskiftet kan trækkes 3.333 kr. fra i den månedlige nettobeskatning.

Online showroom | Se udstyr og priser på BMW X1

BMW X1 plugin-hybrid på vejen

Den månedlige ydelse – også kendt som TCO – som er arbejdsgivers omkostning for firmabiler, er ligeledes lavere for plugin-udgaven af X1 end samme model med dieselmotor. Som en del af vores GreenFleet70-koncept kan Nordania tilbyde X1 25e plugin-hybrid op mod 600 kr. billigere i månedlig ydelse end for X1 18d – og det er vel at mærke brændstof, el-abonnement og hjemmelader inkluderet.

Herunder kan du se det nøjagtige regnestykke:

Diesel Plugin-hybrid
Modelnavn BMW X1 Advantage 2.0 18d 150HK BMW X1 Advantage 1.5 25e 220HK
Skattegrundlag 380.000 365.000
Hjemmelader 0 10.000
Bruttobeskatning 91.000 90.000
Brutto pr. md. 7.583 7.500
Særligt fradrag (frem til 2021) 0 3.333
Ny brutto pr. md. 7.583 4.167
TCO (index) 100 90

Standardudstyr i BMW X1 (og anbefalet ekstraudstyr)

BMW X1 er født med forventeligt udstyr som 8,8” infotainment-system med navigation, LED-lygter med udvidet indhold, el-bagklap, P-sensor bag, 2-zoners klimaanlæg, 17” alufælge og metallak.

BMW X1 rat

Vi anbefaler dog at opgradere med pakken ”Driving Assistant Plus”. For 12.000 kroner får du adaptiv fartpilot, køassistent, vejbaneassistent, udvidet nødbremse og fjernlysassistent. Er der plads til lidt ekstra luksus, kan du for 25.000 ekstra tilvælge pakken ”M-Sport”, som sikrer M-bodykit, M-læderrat, sportssæder, perforeret Dakota-læder, M-alufælge 18”, indvendig lyspakke, sort taghimmel samt rudelister og tagræling i enten sort højglans eller satineret sølv.

Se BMW X1 i vores online showroom

(Har din virksomhed en eksisterende aftale hos Nordania med firmabilpolitik, kan du med fordel bruge Nordania Bilapp til at søge efter din næste firmabil).