Hvis du er typen, der allerede har købt alle julegaverne og forberedt nytårsmenuen ned til mindste detalje, så har du sikkert også husket at bestille en ny firmabil i god tid. Men hvis du er ligesom alle os andre, der drøner rundt i sidste øjeblik og shopper julegaver på tankstationen, så har du måske fået udskudt bestillingen af din næste firmabil lige lovlig længe.

Men der er ingen grund til panik. Vi har undersøgt leveringsmulighederne på de mest populære firmabiler og har fundet frem til et lille men godt udvalg, som alle kan leveres inden årsskiftet.

BMW 3-serie

STATIONCAR 5-DØRS SPORT LINE 2.0 320D 190HK STEPTRONIC

Beskatning: Fra 437.801 kr.

I 2019 kom den nye 3-serie, og den har sidenhen imponeret med sit flotte design, fantastiske køreegenskaber og meget intuitive infotainment-system. Sport Line med 190 HK er klart den mest populære udgave og kommer stort set komplet med 10,25” navigation, digital instrumentering, trådløs CarPlay, adaptiv fartpilot, sportssæder, elbagklap og metallak.

Se BMW 3-serie i vores online showroom

 

Ford Mondeo

STATIONCAR 5-DØRS TITANIUM 2.0 ECOBLUE 190HK AUT.

Beskatning: Fra 337.481 kr.

Mondeo er næsten en klassisk firmabil, og den holder fanen højt trods nyere konkurrenter med en kombination af dynamiske køreegenskaber, masser af plads og lav pris. Titanium 190HK er den foretrukne udgave, og det forstår man godt! Her får du nemlig 8” navigation, adaptiv fartpilot og meget andet med i købet.

Se Ford Mondeo i vores online showroom

 

Mercedes-Benz C-Klasse

STATIONCAR 5-DØRS 220 AMG NIGHT EDITION 2.0 D 194HK TRONIC

Beskatning: Fra 421.998 kr.

C-Klasse er i sit efterår, og det anderkender Mercedes med denne AMG Night Edition med alt i udstyr – og til en attraktiv beskatning. Med som standard får du både AMG Line, 18” alufælge, sportsundervogn, full LED, adaptiv fartpilot, 10,25” navigation, digital instrumentering, sportssæder, tonede ruder og meget andet.

Se Mercedes C-Klasse i vores online showroom

 

Volkswagen Tiguan

SUV 5-DØRS LIFE 2.0 TDI 150HK DSG

Beskatning: Fra 379.995 kr.

Tiguan har netop fået facelift med nye lygter samt et opgraderet infotainment-system. Comfortline og Highline hedder nu Life og Elegance. Begge udgaver er i øvrigt på lager. Vælger du Life, får du 8” navigation, trådløs CarPlay, adaptiv fartpilot og varme i rattet.

Se VW Tiguan i vores online showroom

 

Volvo V60

STATIONCAR 5-DØRS BUSINESS VBL 2.0 B4 D 197HK AUT.

Beskatning: Fra 403.991 kr.

V60 har været en stor succes for Volvo, og det er da heller ikke for sjov, at den i 2020 har været den absolutte favorit blandt Nordanias kunder (link). Kombinationen af nordisk designfilosofi og fornemmelsen af kvalitet i kabinen, gør den til en foretrukken firmabil. 197HK er nu med mild-hybrid, og Business-udgaven giver dig desuden 9,3” navigation, digital instrumentering, adaptiv fartpilot, full LED, elbagklap og metallak.

Se Volvo V60 i vores online showroom