Polestar har en helt ny tilgang til bilsalg. Bilerne sælges nemlig udelukkende online, hvor kunden selv konfigurerer sin bil. Finansiering og leasing skal naturligvis være en integreret del af købsprocessen på Polestars danske hjemmeside, og det er en opgave, som Nordania har påtaget sig med stor glæde.
Andreas Hall-Frederiksen er forretningsområdedirektør i Nordania. Han udtaler:
"Vi tror meget på Polestar som mærke og den forretningsmodel, de har valgt. Så for os har det været en strategisk satsning, som giver god mening."
Andreas Hall-Frederiksen uddyber, at det er et tæt samarbejde mellem organisationen i henholdsvis Nordania og Polestar i mange måneder, der har skabt den rigtige digitale infrastruktur:
- Det har været hårdt men lærerigt, og nu står vi klar med en meget stærk platform, hvor vi i fællesskab kan tilbyde kunderne en konkurrencedygtig produktportefølje og en fantastisk digital oplevelse, fortæller forretningsområdedirektøren.
I modsætning til de traditionelle showrooms, som man kender fra de fleste bilforhandlere, foregår det noget anderledes hos Polestar. Her har man blandt andet oprettet et omhyggeligt designet showroom kaldet Polestar Space i indre København, hvor du kan opleve bilen helt uforstyrret og tale med produktspecialister.
Man behøver dog ikke rejse langt, hvis man gerne vil opleve bilen i virkeligheden, før man trykker på bestil-knappen. Også i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg kan man opleve og prøvekøre bilerne hos såkaldte Polestar Destinations.
Nye processer i kundens interesse
Bilen skal dog under alle omstændigheder købes på nettet, og det er altså her, det nye samarbejde med Nordania spiller en vigtig rolle i finansieringen af bilerne. Henrik Bang, der er administrerende direktør Polestar Denmark, er meget tilfreds med det nye samarbejde:
- Som led i den digitale rejse som Polestar er på, handler det i stigende grad om at tilbyde professionelle, digitale processer der er i kundens interesse. Det er derfor glædeligt, at vi nu har indgået aftale med Nordania, så finansiering og leasing nu også bliver en naturlig integreret del af kundens købsproces.
For at servicere kunderne bedst muligt har Polestar valgt at alliere sig med et antal værksteder fordelt ud over Danmark, som alle er uddannede til at håndtere Polestar-modellerne. Det er værksteder, som Nordania allerede kender og benytter. Derved sikres kunden den optimale service.
Polestar som firmabil?
Hvis du er på udkig efter en Polestar som firmabil, kan du konfigurere en Polestar 2 i vores online showroom, hvor du også kan bestille et uforpligtende tilbud.
Konfigurér din nye Polestar
Tryk herunder for at læse mere om Polestar-modellerne.
På hjemmesiden kan du også konfigurere en bil efter dine ønsker og efterfølgende bestille tilbud på Polestar-finansiering via Nordania.