Der blæser nye vinde på de danske landeveje, hvor salget af el- og plugin-hybridbiler er mere end fordoblet i årets første par måneder sammenlignet med samme periode i 2019. Hos Danmarks største leasingselskab, Nordania, tager vi nu aktivt del i klimalovens målsætning om at reducere udledningen af CO2 ved at lancere GreenFleet70. Her har vi sammensat en leasingflåde af elbiler, hybridbiler og brændstoføkonomiske biler, så virksomheder og deres ansatte kan vælge en grønnere firmabilsløsning med fokus på at reducere CO2-udledningen under kørsel.

- Vi oplever en voksende efterspørgsel på produkter, der kan hjælpe virksomheder med at nedbringe udledningen af CO2, og her kan firmabilerne være en både effektiv og håndgribelig størrelse. Skifter man en traditionel bil ud med én, der har strøm som en del af drivlinjen, kan man meget hurtigt dokumentere en mærkbar effekt i virksomhedens CO2-regnskab, forklarer Henrik Rohmann-Sønderby, der er direktør for Nordania Leasing.

Indtil nu har det fortrinsvist været private bilister, der har taget springet over i el- og hybridbiler. Med en række nye tiltag vil Nordania i samarbejde med kunderne udvikle GreenFleet70-konceptet med et overordnet mål om at gøre det endnu nemmere for både virksomheder og firmabilister at vælge et grønnere alternativ til den traditionelle firmabil. Det er nemlig sådan, at den del af kørslen, der udelukkende er baseret på strøm, kun vil bevirke CO2-udledning fra selve produktionen af den strøm, som bilen er opladet med. Her spiller et nyt samarbejde med både Eon og Clever en vigtig rolle.

- Det kan lyde som en simpel udfordring, men anskaffelse, installation og brug af en ladestander kan være en besværlig detalje, hvis man ikke har erfaring med den slags. Derfor tilbyder vi nu, at man nemt kan tilvælge en ladestander til sin firmabil-aftale.

Det afgørende kryds
Netop ladestandere på bilisternes bopæle er ifølge Henrik Rohmann-Sønderby fra Nordania afgørende, hvis plugin-hybriderne skal udbredes i højere grad.

- Det giver mildest talt ikke mening at vælge en plugin-hybrid, hvis man ikke sørger for at lade den op med jævne mellemrum. Det er vigtigt, man aktivt bruger elmotoren, for ellers er batteriet bare dødvægt. Derfor er det afgørende, at man nemt kan tilvælge en ladeløsning til sin firmabil, så man med et enkelt kryds på bestillingen får leveret og installeret ladestander på sin bopæl.

Nordania-direktøren glæder sig i den forbindelse over resultatet af en rundspørge, som YouGov har foretaget. Den slår nemlig fast, at hele 60% af de danske bilister sandsynligvis vil tilvælge en ladeboks, hvis den næste bil skal køre helt eller delvist på strøm.

- Da en ikke ubetydelig andel af bilisterne bor i en form for byggeri, hvor muligheden for en privat ladeboks er begrænset – fx i lejlighed – er de 60% positive tilkendegivelser et meget højt tal, slår Henrik Rohmann-Sønderby fast.

Den påstand underbygges af tal fra Dansk Elbil Alliance og Danmarks Tekniske Universitet, der i 2019 offentliggjorde en analyse, som viser, at 68% af de danske bilister parkerer på egen grund, mens den resterende del er henvist til at parkere andre steder – fx på offentlig vej [se rapporten her].

Lille skridt med stor betydning
Kunder hos Nordania kan nu vælge mellem ladeløsninger og abonnement hos både Eon og Clever, som er de absolut største aktører på markedet i Danmark. Som en del af pakken får man hos begge selskaber adgang til deres respektive netværk af offentlige ladestandere i hele landet.

Den nye aftale vækker naturligvis begejstring hos Pär Möller, der er administrerende direktør hos Eon. Han betegner det som et lille, men vigtigt skridt i den grønne omstilling i forhold til at reducere CO2-udledningen under kørsel.

- Vi har brug for at gøre transporten mere elektrisk, og jo før det sker, desto bedre er det. Med det nye samarbejde med Nordania Leasing gør vi det nemmere for flere at deltage aktivt i den grønne omstilling, siger Pär Möller og påpeger, at al strøm i de mere end 1.500 offentlige ladestandere hos Eon kommer fra vedvarende energikilder.

Se hele udvalget af GreenFleet70s firmabiler lige her: blue.nordania.dk - har din virksomhed en bilpolitik hos Nordania, kan du regne din leasingpris i Nordania Bilapp