Den tunge transport spiller en afgørende faktor, hvis mængden af drivhusgasser i atmosfæren skal sænkes. Men det kan være en dyr fornøjelse at skifte den konventionelle lastbil ud med én på strøm eller brint, og derfor blev der i sommeren 2022 oprettet en støtteordning med en pulje på 45 mio. kr. 

Nordania Leasing blev den store topscorer i puljen med støtte til hele 21 grønne lastbiler. Der landede i alt 127 ansøgninger hos Energistyrelsen, da der i oktober måned var ansøgningsfrist. Samlet set rummede puljen støtte til indkøb af 69 grønne lastbiler. Nordania Leasing ansøgte på vegne af de leasingkunder, som ønskede støtte og opfyldte de fastsatte kriterier, og modtog til stor glæde hele 25% af den samlede pulje – godt 11,5 mio. kr.



Sådan er midlerne fordelt

Puljens midler blev fordelt efter følgende kriterier:

  1. Lastbilens forventede levetid.
  2. Lavest mulige støttebeløb pr. lastbil.
  3. Lastbilens anvendelse - i hvilket omfang anvendes lastbilen til godstransport.

Derudover blev der også skelet til ansøgernes virksomhedsstørrelser, da størrelsen på tilskuddet blev fastsat på baggrund af dette. De små og mindre virksomheder kunne maksimalt opnå et tilskud på 60%, 50 % til de mellemstore virksomheder og de helt store op til 40% af meromkostningen set i forhold til en tilsvarende dieselmodel.



De danske virksomheder går forrest. Selv om der er støtte, betaler de selv en stor del af merprisen. Vi er glade for, at vi har kunnet hjælpe med at sikre støtte til investeringerne i mere bæredygtig transport. Vi er selvfølgelig både glade for og stolte over, at vores hårde arbejde på dette område har sikret så stor en del af støttepuljen.

Simon Lise Hansen - Specialist Advisor

Nye afgifter på vej til vejtransporten

En del af årsagen til at puljen var så efterspurgt, kan måske findes i den kommende kilometerafgift, som bliver et led i nedsættelsen af CO2 udslippet frem mod 2030. Vejtransporten tilskrives i dag et massivt CO2 udslip, og lastbiler skal fra 2025 til at betale vejafgift i Danmark, som fastsættes efter hvor meget CO2 kørslen udleder. I løbet af de næste seks måneder skal regeringen komme med deres udspil til, hvordan den kommende kilometerafgift skal fungere i praksis.

Ændringen er, som nævnt, sat til at blive effektueret i 2025, så der er endnu tid at investere i de grønne lastbiler inden kilometerafgiften bliver en realitet.

Sådan så ordningen ud:

  • Puljen indeholdt 45 millioner kroner.

  • Ordningen trådte i kraft den 1. juli 2022.

  • Støtten galdt kun for nye lastbiler, og altså ikke med tilbagevirkende kraft.

  • Lastbilerne skal køre på brint eller el – biogas gælder ikke.

  • Man kunne få op til 40 procent af ekstraprisen i forhold til prisen for en tilsvarende model, der kører på diesel.

Vil du vide mere om leasing af lastbiler, der kører på el eller brint?

Bliv kontaktet af en af vores lastbil-rådgivere ved at klikke herunder.

Bliv kontaktet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her