Ja ja, det kan da godt være, at Tesla Model Y stadig sidder tungt på førstepladsen, hvis man ser på listen over de mest populære firmabiler. Og at Skoda Enyaq og Mercedes EQB også har et forspring.

Men én ting er at være populær – noget andet er at være god. Og skal man tro juryen fra Jyllands-Posten og Business Danmark, så er den bedste firmabil lige nu en Volkswagen ID.7. Nøjagtigt ligesom det var tilfældet i 2024.

Trods hård konkurrence ved kåringen af ”Businessbilen 2025”, hvor særligt Ford Explorer og Skoda Enyaq gav ID.7 kamp til stregen, løb den elegante stationcar nemlig med sejren. Og hvad er det så, den kan?

Se VW ID.7 i online showroom

Derfor er ID.7 Årets Firmabil 2025

Blandt dommerne var erfarne firmabilisters positive vurdering af ID.7 ikke til at tage fejl af. Karina Mæhle Kjær, der er customer engagement specialist hos Bayer A/S, beskriver i Jyllands-Posten bilen som "rummelig og komfortabel med en imponerende rækkevidde, ideel til lange ture uden behov for hyppige opladninger."

Juryen fremhæver videre VW ID.7's succes som en komplet firmabil, der lever op til alle forventninger om komfort, udstyr og plads - også til familielivet.

Lars Bundgaard, trafik- og vejpolitisk formand i Business Danmark, roser i Jyllands-Posten dens udstyr, rummelighed og fremragende køreegenskaber.
Han tilføjer:

"Det er testens mest komfortable bil."

Stig Holm, fysioterapeut og afdelingsleder for Human House i Kolding, støtter den ros af bilens indretning og vægter dens nemme ind- og udstigning, gode sæder med effektiv lændestøtte, overskuelige instrumentering og infotainmentskærm, der gør køreturene komfortable.


- Det er en rigtig spændende bil, som passer til mange firmabil-brugere. Det er jo den første model af sin slags, vi har set fra VW, hvor vi tidligere primært har fået elbiler formet som SUV’er. Men det mere klassiske design sidder lige i skabet - særligt som stationcar - og så giver det ID.7 den fordel, at den lavere udformning giver mindre vindmodstand og dermed længere rækkevidde end de høje konkurrenter, siger Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management i Nordania Leasing.

Beskatningspriserne på ID.7 begynder fra 440.000,- før genberegning for hatchback-udgaven, mens ID.7 som stationcar koster fra 450.000,- i beskatningsgrundlag.

Se priser og udstyr på VW ID.7 i online showroom