Med mere end 10 millioner solgte eksemplarer på verdensplan er C-Klassen en af de mest populære modeller fra den sydtyske bilproducent. Og det danske marked er ingen undtagelse. Alene i det forgangne år blev der sendt knap 2.500 nye eksemplarer på gaden i Danmark – blandt andet takket være dens popularitet blandt firmabilister, som sikrede den en podieplacering på listen over de mest populære firmabiler – for sjette år i streg.

LÆS OGSÅ | Top-10: Her er de mest populære firmabiler

Men nu er en ny generation landet, og selvom designet fortsat undergår en evolution – og ikke revolution – så er der masser af spændende nyheder at finde i den populære C-Klasse. Vi ser nærmere på dem her...

 

Lang rækkevidde i plugin-hybrid

Den største nyhed må entydigt være, at Mercedes C-Klasse nu for alvor bliver ledende i klassen, hvis man har grønne ambitioner. 6 og 8 cylindre er fortid, da man har valgt kun at gøre plads til 4 cylindre i motorrummet. Men det bliver ikke kedeligt af den grund. I stedet satses der på flere kræfter fra strøm.

Du kan faktisk ikke få bilen uden en eller anden form for strøm – enten som mild-hybrid eller som plugin-hybrid. Vælger du en traditionel diesel- eller benzinmotor er bilen således udstyret med integreret startergenerator, som særligt har til formål at give lavere forbrug ved igangsætning. Systemet gør det samtidig muligt for bilen at ‘coaste’ – altså fx at trille frem mod et lyskryds eller en rundkørsel med slukket motor. Når du markerer på speederen, tænder motoren lynhurtigt igen.

LÆS MERE | Grøn firmabil: Læs mere og bestil tilbud her

Drømmer du om en mere elektrisk hverdag, fås den friske C-Klasse med en ny plugin-hybrid-teknologi. Indledningsvist kommer C-Klasse plugin-hybrid med samspillet mellem benzin- og elmotor. Det betyder blandt andet høj ydelse, lavt forbrug og en officiel rækkevidde på mere end 100 kilometer på en enkelt opladning. Dét kan konkurrenterne i klassen endnu ikke hamle op med.

Plugin-hybriden med benzinmotor finder du allerede nu i vores online showroom. Senere vil vi også se en plugin-hybrid med dieselmotor.

På en såkaldt DC-lader er det muligt at lade bilen helt op på omkring 30 minutter med en ladehastighed på op til 60 kW. Du vil altså selv efter et ganske kort møde kunne komme ud til en fuldt opladet bil. Men det er selvfølgelig også muligt at lade batteriet op derhjemme med en ladeboks på 11 kW. Den kan du bestille hos Nordania, så den bliver leveret og installeret sammen med din nye firmabil.

SE VIDEO | Ladeboks til firmabilen - 10 hurtige svar fra eksperten

 

Ny teknik gør C-Klasse ekstravagant

Selvregulerende luftaffjedring på bagerste aksel er nu standardudstyr, og så er det desuden blevet muligt at tilvælge medstyrende bagaksel, som er en helt ny funktion i C-Klassen. Ved hastigheder op til 60 km/t drejer baghjulene modsat forhjulene for større manøvredygtighed ved sving og parkering, mens baghjulene omvendt styrer samme vej som forhjulene ved hastigheder over 60 km/t. Det giver bedre stabilitet, sikkerhed og kørekomfort ved høje hastigheder.

LED–lygter både for og bag er ligeledes standardudstyr. For første gang er det nu også muligt at vælge ”Digital Light”-forlygter, som kendes fra S-Klassen, og som leverer en ekstremt kraftfuld og præcis lysfordeling.

Den nye teknologi fortsætter inde i kabinen, hvor du finder den nyeste generation af Mercedes’ infotainment-system, MBUX, som dækker over to skærme. Den digitale instrumentering bag rattet - på 10 eller 12 tommer - og en skærm i midten af instrumentbordet i portrætformat - ligeledes enten 10 eller 12 tommer.

I det hele taget er der ikke sparet på udstyret. Selv fra standard-udgaven "Business" er bilen nu udstyret med adaptiv fartpilot, fjernlys- og blindvinkel-assistent, trådløs opladning af mobil og smartphone-integrationspakke.

 

Priser på Mercedes C-Klasse 2022


Priserne på benzin-plugin-hybriden starter fra 456.000 i beskatning med 2022-afgifter. Merprisen på en stationcar frem for sedan er kun 10.000 kroner.

I vores online showroom på blue.nordania.dk kan du se priserne på vores forskellige kombinationer af motorvariant og udstyrspakker. Er du allerede firmabilskunde, anbefaler vi, at du logger ind på vores Nordania Bil App, hvor du kan se de biler, der passer til din firmabilsordning.

Se mere i online showroom

 

Bemærk, at der endnu ikke er offentliggjort priser på de kommende diesel-plugin-hybrider. Skriv dig op til vores nyhedsbrev eller følg os på LinkedIn – så kan du være med først i køen, når vi har priserne på den version.