Der er fuld fart på lastbilmarkedet lige nu. I juli måned har det samlede marked oplevet en markant vækst på 30% i antallet af registreringer sammenlignet med året før. Endnu mere imponerende er væksten inden for el-lastbiler, der har oplevet en eksplosiv stigning på 266%.
Hos Nordania Leasing afspejles denne udvikling også, hvor antallet af el-lastbiler er vokset med hele 273% fra 2022 til 2023. Disse tal understreger den tiltagende interesse for at støtte den grønne omstilling inden for tung vejgodstransport, og det begejstrer naturligvis Peter Kragelund Andersen, der er områdedirektør i Nordania Leasing.
”Den tunge transport står for en stor andel af CO2-udledningen i Danmark, så det er afgørende, at så stor en del af vognparken som muligt bliver skiftet ud med modeller, der har lavere kørselsudledning”, siger han og uddyber:
“Vi anerkender, at prissætningen af el-lastbilerne i markedet fortsat er langt højere end de konventionelle lastbiler, men her kan leasing netop spille en vigtig rolle i forhold til at sikre en fornuftig finansiering for kunderne, så vi er både glade for og stolte af, at så mange af vores kunder er med til at gå forrest i den grønne omstilling.”
Positiv effekt fra uønsket kilometerafgift
Med en øget opmærksomhed på at tænke grønt har lastbilindustrien også taget skridt i en mere bæredygtig retning. For nylig blev en ny afgift indført, der kan ændre måden lastbiler bruger vejene på.
"Det er ingen hemmelighed, at den kommende afgift har været meget udskældt, fordi den betyder, at det fra 2025 bliver dyrere at køre på vejene i en almindelig lastbil. Men nu er den endeligt vedtaget af et bredt flertal, og derfor må vi også forholde os til det øgede incitament der er i forhold til at vælge lastbiler med lavere kørselsudledning. Hvis man vælger en elektrisk eller brintdrevet lastbil, bliver er afgiften 75% billigere," forklarer Peter Kragelund Andersen, der er områdedirektør i Nordania Leasing.
Populær grøn støttepulje skal hjælpe el-lastbilerne ud på vejene
For at understøtte udbredelsen af elektriske lastbiler blev der i 2022 etableret en tilskudspulje fra Energistyrelsen til køb af grønnere lastbiler. Eftersom lastbiler, der drives af el eller brint, fortsat er langt dyrere end de konventionelle lastbiler, var formålet med puljen at understøtte indkøb af de klimavenlige lastbiler, for at hjælpe den grønne omstilling godt på vej.
Nordania Leasing blev på vegne af en lang række kunder den store pulje-topscorer med støtte til 21 el- eller brintdrevne lastbiler. Samlet set rummede puljen støtte til indkøb af 69 lastbiler, hvor Nordania Leasing ansøgte og modtog 25% af den samlede pulje til kunderne – i alt 11,5 mio. kr.
Læs her, hvordan Schulstad er kommet forrygende godt i gang med brugen af eldrevne lastbiler.
Leasing af lastbiler er et oplagt valg
Ønsker man at investere i lastbiler, der fremmer den grønne omstilling, kan det for mange virke som en overvældende investering, da de elektriske lastbiler son nævnt fortsat er prissat højere end de konventionelle. Her kommer leasing ind i billedet som et oplagt valg og mulighed for at bidrage til den nødvendige grønne omstilling uden at påvirke virksomhedens kapital.
Vi ser leasing som en nøgle til at fremtidssikre virksomhedernes lastbilflåder. De elektriske lastbiler kan være en dyr anskaffelse, men ved at lease kan virksomheder opgradere til de mere bæredygtige løsninger, uden at det belaster likviditeten.
Peter Kragelund Andersen
Nordania kan hjælpe jer på vej med den grønne omstilling
Har I planer om at investeringer i grønnere aktiver og ønsker I at bidrage til den grønne omstilling? Vi ved, at det kan føles som et stort spring men med den rette rådgivning og finansiering, kan man være hurtigt på vej. Kontakt os i dag og hør mere om jeres finansieringsmuligheder.
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.