Men natudlevering har ikke været en nem løsning. Der er nemlig strikse krav, så beboere ikke generes af støj, når det kommer til natlevering især i byområder som København. Det var bl.a. en af årsagerne til, at Schulstad for 8 år siden besluttede at lease de lydsvage hybridlastbiler.

Stort fokus på at reducere CO2-aftrykket

Nu har hybriderne så fået selskab af tre fuldelektriske lastbiler, som kører i Storkøbenhavn, og som i slutningen af året bliver suppleret af yderligere 10 eldrevne lastbiler. Det sker som et led i Schulstads ambition om at være en CO2-neutral virksomhed allerede i 2030.



Lige nu er det ikke den billigste løsning at vælge elektriske lastbiler, men ifølge Niels Holm så opvejes det økonomiske aspekt af alle de positive elementer, der medfølger at køre 100% elektrisk. Foruden glæden ved at CO2-aftrykket er næsten lig nul efter en nats udbringning, så har det også en effekt på chaufførernes arbejdsforhold.

“De elektriske lastbiler er, foruden at være støjsvage, langt mindre rystende under kørsel, og har en lavere indstigning end de fleste konventionelle lastbiler, som gør det både lettere og hurtigere for chaufføren at stige ind og ud,” forklarer Logistik-direktøren og fortsætter:

”Vi har op til 35 stop på en rute for den enkelte chauffør, så arbejdsforholdene er bestemt ikke uvæsentlige.”

Et givende leasingsamarbejde baner vej for en grøn flåde

Samarbejdet mellem Lantmännen Schulstad, som virksomheden oprindeligt hedder, og Nordania Leasing, i forening med Danske Bank, går mange år tilbage; 15 år faktisk. Så længe har Schulstad været kunde og leaset aktiver som lastbiler, personbiler og diverse trucks. Når de 10 ellastbiler står klar på Avedøre Holme senere på året, vil 25% af Schulstad samlede køretøjsflåde være eldreven. Og det er kun starten på Schulstads grønne rejse.

”Det er vigtigt for os at være med helt fremme, når det kommer til bæredygtighed, og vi går gerne forrest. Schulstad er Danmarks største bageri, og vi har derfor en stor forpligtelse og ansvar for at aflevere verden i lige så god stand, som vi modtog den,” lyder det fra Niels Holm.

Der er gennem årene opbygget et tillidsforhold og et særdeles godt samarbejde mellem Schulstad, Nordania og Dansk Bank. Alle er efterhånden klar over, at den tunge transport spiller en afgørende faktor, hvis mængden af drivhusgasser i atmosfæren skal sænkes.

Men det kan desværre være en dyr fornøjelse at skifte den konventionelle lastbil ud med én på strøm eller brint. Derfor blev der i sommeren 2022 oprettet en støtteordning, af Energistyrelsen, med en pulje på 45 mio. kr. til investering i nye brint- eller el-lastbiler, som Nordania søgte på vegne af Schulstad. Det var tildelingen fra denne pulje, som gjorde den seneste investering i el-lastbiler mulig for Schulstad.


God logistik baner vejen for de grønne tiltag

Bæredygtighed har altid stået højt på agendaen hos Schulstad, og den spæde start tog bl.a. udgangspunkt i at fjerne stråforkortere fra deres melsorter til reducering af madspild for dernæst at gå over til udelukkende at bruge genbrugsplast i alle led af produktionen. I 2030 forventer de, at al drift er CO2-neutral og i 2040 vil hele virksomheden være CO2-neutral.

Optimering af processer går i dag hånd i hånd med den grønne omstilling. Et særligt kodesystem gør det muligt for chaufførerne at sætte varerne af direkte i butikkerne, uden at personalet behøver at være til stede. Hele 75% af varerne leveres i dag til tomme butikker. Hver chauffør har op til 35 kundebesøg på en vagt, og en super optimeret ruteplanlægning gør at el-lastbilerne kan klare de 35 besøg på blot én enkelt opladning.



Når der dagligt køres ud til de mere end 2000 kunder, så er det ikke kun Schulstad-brød, der er at finde i lastbilerne men derimod også konkurrenternes. For at udnytte pladsen og minimere transporten, som selvsagt har en positiv effekt på CO2-udledningen, har Schulstad indgået aftaler med konkurrenterne om samkørsel. Hver dag leveres der brød fra andre producenter til Schulstad fabrikken, som bliver pakket og leveret sammen med Schulstads eget brød. Derudover tager chaufførerne også returemballage fra alle parter med tilbage.

Et helt unikt naboskab

Schulstad har indgået et unikt samarbejde med deres nabo Anchersen. Anchersen, som driver et busselskab, der tilbyder turistbus- og rutebuskørsel, har ligesom Schulstad investeret i eldrevne køretøjer.

Til forskel fra deres nabo, så holder Anchersens busser stille om natten, hvor de også oplades. Men om dagen, hvor busserne er i drift, holder Schulstads lastbiler stille. Niels Holm øjnede hurtigt en mulighed for et lade-samarbejde. Så nu deler de to virksomheder ladestandere og formår at holde et ensartet elforbrug døgnet rundt.



Schulstad har ambitiøse CO2-mål for fremtiden og er uden tvivl en af de virksomheder, som er mere end blot godt på vej med klimamålene.

Er du også blevet nysgerrig på leasing?

Har du brug for en hjælpende hånd eller rådgivning omkring dine leasingmuligheder, så er du altid velkommen til at tage os med på råd.

Vores erfarne rådgivere sidder klar til at hjælpe, hvad end du ønsker information, branche-specifik vejledning eller et uforpligtende tilbud.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her