Når vi taler om elektrificering, tænker de fleste på biler - og måske efterhånden lastbiler og busser. Men nu begynder producenterne af entreprenør-maskiner også at lege med, og i branchen er man begyndt at få øjnene op for fordelene ved at gå grønt. Lige fra mindre støj og lavere vedligeholdelses-omkostninger til konkurrence-fordelen ved nul emissioner:

"Vi ser både et stigende udvalg og en stigende efterspørgsel. Det er en spændende tid for branchen. Producenterne er begyndt at erkende det store potentiale i elektrisk udstyr - både i forhold til ydeevne og bæredygtighed”, siger Steen Kock Nielsen, der er salgschef og entreprenørrådgiver i Nordania Leasing.

Han følger udviklingen på området tæt og har de seneste år oplevet et skift i efterspørgslen – eller i hvert fald nysgerrigheden – hos kunderne: 



LÆS OGSÅ: Vind det næste udbud: Sådan kan nye maskiner give afgørende fordel

Her kan du se nogle af de forskellige maskiner, der enten er på markedet nu, eller som Steen Kock Nielsen ser frem til at opleve i den nærmeste fremtid:

Volvo EC230 Electric

Volvo er kendt for kvalitet, og deres nye elektriske gravemaskine er ingen undtagelse. EC230 Electric bygger på teknologien fra deres traditionelle gravemaskiner på larvebånd og kombinerer den kraft, man forventer, med fordelene ved en elektrisk motor. Det vil sige lavere støjniveau, færre vibrationer og en mere responsiv hydraulik. 

Når det kommer til tekniske specifikationer, er der ingen tvivl om, at EC230 Electric er en kraftkarl. Med en driftsvægt på mellem 23 og 26 ton og en skovlkapacitet på op til 1,44 m³, er den klar til at tage fat på selv de mest krævende opgaver.


Den kan løfte op til 7,5 ton og har en rækkevidde på næsten 10 meter. Skal du grave huller af den helt store slags, kan armen sendes næsten 7 meter ned i jorden.

Og du kan grave mange store huller på en arbejdsdag, for med et batteri på 264 kWh (en almindelig person-elbil har typisk et batteri på 60-80 kWh), kan maskinen køre i op til 4-5 timer afhængigt af anvendelse.

Vil du høre mere om dine muligheder for at lease elektriske maskiner, kan du finde kontakt-oplysningerne på vores rådgiver i dit område her.

Læs om entreprenørleasing

Liebherr L 507 E

Denne elektriske hjullæsser er baseret direkte på den traditionelle seks tons L 507, men med en række ekstra fordele ved at være elektrisk. På trods af at være 300 kg tungere end dieselversionen, kan el-maskinen matche den i præstation og ydelse – blandt andet med en kiplast på op til 3.750 kg!

En af de store fordele ved L 507 E er dens unikke batteripakke. Med en kapacitet på 32 kWh kan batteriet give otte timers drift som standard. Men systemet er modulopbygget, hvilket betyder, at du har mulighed for at fordoble kapaciteten til 64 kWh ved at tilføje et ekstra lithium-ion-batteri. Dermed kan du også fordoble driftstiden og med garanti få gjort dagens arbejde færdigt.



Opladningen kan klares på mellem én og fem timer afhængig af batterieffekt og hvilken opladningsmetode, man vælger. Maskinen fås som standard med en topfart på 20 km/t, men den kan også leveres i en ”speed-version” med hastighed op til 30 km/t.

Hitachi ZX85-6 EB

At det ikke alene er størrelsen, der betyder noget, er Hitachi-modellen her et meget godt eksempel på. Denne model vejer ind på 8.750 kg, hvilket er en del mindre end Volvo-maskinen, vi indledte med, men trods sin mere kompakte størrelse kan ZX85-6 EB stadig være en stærk partner for den moderne entreprenør.

Med en batterikapacitet på 100-130 kWh har den en driftstid på pr. opladning på op mod 6 timer, og en fuld opladning kan klares på blot 45 minutter, så gravemaskinen er klar til at løse en lang række opgaver.



El-gravemaskinen fra Hitachi kan grave 4,6 meter ned i jorden, har en rækkevidde på knap 7 meter og kan maksimalt grave med op til 55 kN (kilonewton).


Hamm HD 10e VV

Det er ikke kun læsse- og gravemaskiner, der har fået en elektriske overhaling de seneste år.  eksempelvis modtaget en fuldelektrisk vejtromle fra Hamm.

Tromlen er blevet testet i Norge, hvor den klarede 11 timers arbejde - og det endda i frostvejr. Med sit 23,4 kWh lithium-ion batteri garanterer producenten en arbejdstid på minimum syv timer, men ifølge testresultaterne er det sandsynligt, at batteriet kan holde endnu længere.



Hamm-tromlen vejer omkring 2,5 tons og har en arbejdsbredde på 105 cm. Ud over nul-emission og lavt støjniveau, kræver den elektriske tandemtromle minimal vedligeholdelse, hvilket er en klar fordel for virksomheder, der ønsker at minimere driftsomkostningerne.


CAT

Men hvad med en af de mest anerkendte navne i entreprenørbranchen – Caterpillar? Selvom de endnu ikke har lanceret et stort udvalg af elektriske maskiner, er der spændende ting på vej.

Det løfter Zeppelin Danmark (herunder Caterpillar), sløret for i en pressemeddelelse fra slutningen af 2023, hvor administrerende direktør Henrik Stordal ser frem mod det kommende år:

"Vi introducerer også elektriske maskiner i 2024. Vi starter med en 2 tons gravemaskine og en lille læssemaskine i første halvår, mens vi nogle måneder senere kommer med både en stor gravemaskine og læssemaskine”.


Henrik Stordal, Zeppelin Danmark

Hos Caterpillar er de også opmærksomme på det skiftende marked og efterspørgslen efter mere bæredygtige løsninger, som fx kan have betydning for konkurrenceevnen hos entreprenører, der vil byde på offentlige udbud.

"Vi begynder at se, at markedet efterspørger sådanne elektrificerede løsninger, så vi forventer meget inden for dette område," fortsætter Stordal.

Og det er altså allerede i løbet af i år, vi ser de første store, elektriske maskiner fra Caterpillar. Så selvom Volvo lige nu formodentlig er en af de producenter, der er længst fremme på området, er der ingen tvivl om, at Caterpillar også er et af de mærker, du skal holde øje med, når det kommer til udviklingen af elektriske entreprenørmaskiner.

Vil du vide mere om entreprenørleasing?

Vil du høre mere om dine muligheder for at lease elektriske maskiner, kan du finde kontakt-oplysningerne på vores rådgiver i dit område ved at klikke på knappen herunder:

Læs mere om entreprenørleasing

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her