Når store opgaver og projekter sendes i udbud, er det ofte i et forsøg på at sikre, at opgaven udføres til lavest mulige pris. Men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke lige så entydigt. For ifølge en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er andelen af udbud, der omfatter grønne elementer, steget fra 44% i 2020 til næsten 60% i 2022.

I mange tilfælde giver de grønne krav mulighed for at skrue op for prisen på opgaven, så der er øgede incitamenter til at nedbringe udledningen af CO2. Det gælder eksempelvis et pilotprojekt hos Vejdirektoratet, som står for nogle af de største infrastrukturprojekter i Danmark.



I forbindelse med udbygningen af en samkørselsplads i det nordjyske, har man i udbudsmaterialet lagt vægt på, at eldrevne maskiner giver en stor fordel.

Ditte Mathiasen er specialkonsulent i Vejdirektoratets indkøbsafdeling og har netop fokus på, hvordan Vejdirektoratets projekter kan trækkes i en grønnere retning:

”Vi ser både på maskiner og materialer, men det kan også være skurvognene på byggepladsen og deres energiforbrug - det har alt sammen en betydning. Hvad angår maskinerne er der foreløbigt et begrænset udvalg af elektriske modeller, og de er som regel dyrere i anskaffelse, så når vi i pilotprojekter stiller krav om brugen af eldrevne maskiner, så er vi også villige til at betale en højere pris for projektet”, forklarer Ditte Mathiasen fra Vejdirektoratet.

Millioner på spil: Så meget dyrere kan vinder-tilbud blive
Det er altså ikke nødvendigvis den billigste entreprenør, der vinder opgaven. Men hvor meget dyrere kan man så tillade sig at være, hvis nogle af maskinerne kører på strøm, materialerne så vidt muligt er genbrug, og skurvognen på byggepladsen varmes op af en strømbesparende varmepumpe? 

Det har specialkonsulenten et overraskende klart svar på:

”Vi kigger på klimarådets analyser af de politiske målsætninger, og vurderer derfor at hvis vi kan holde os under en merpris på 1.500 kroner pr. ton sparet CO2, så er det samfundsøkonomisk attraktivt. Så det er niveauet, vi vurderer en potentiel merpris i forhold til. På det konkrete projekt ved Aalborg Øst var det muligt for entreprenøren at vinde kontrakten med et tilbud, der er op til 1,2 mio. dyrere, hvis deres tilbud indeholdt de klimavenlige initiativer og løsninger” afslører Ditte Mathiasen fra Vejdirektoratet.

Bliv rustet til fremtiden med leasing
Det er altså vigtigere end nogensinde, at virksomhederne i Danmark investerer i maskiner og udstyr, der kan bidrage til en lavere CO2-udledning, hvis de vil forblive konkurrencedygtige og relevante i markedet.

Som Danmarks førende leasingvirksomhed kan Nordania Leasing bidrage med både rådgivning og dokumentation inden for grønne tiltag samt finansiering af nye maskiner og produkter, der kan bidrage til netop dét. Dennis Thodsen Bodin, Head of Nordania Leasing, udtrykker det klart:

"Vi kan se, at det allerede nu begynder at spille en rolle, om virksomhedernes vogn- og maskinpark kan bidrage til en lavere CO2-udledning, når der skal bydes på offentlige udbud og store projekter. Det vil der kun blive større forventninger og krav til i de kommende år, forudser Dennis Thodsen Bodin.




Han understreger, at det er afgørende for Nordania Leasing at hjælpe kunderne med at blive rustet til fremtiden, og her kan leasing af nye og mere effektive maskiner spille en væsentlig rolle:

”Som en leasingvirksomhed er vores mission at være en stærk samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at tage det næste skridt mod en grønnere fremtid. Vi tilbyder en bro til øget bæredygtighed gennem leasing af moderne, energieffektive maskiner og udstyr. Investering i CO2-reducerende udstyr er ikke blot en investering i virksomhedens succes, det er en investering i vores planets fremtid.”

Hvis du vil høre mere om mulighederne inden for netop din branche, kan du kontakte din rådgiver i Nordania Leasing eller udfylde dine informationer i boksen her – så kontakter vi dig for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her