Hvad siger loven?

Ifølge den opdaterede færdselslov gældende fra sommeren 2025 må man ikke længere køre med "åbenbart uegnede dæk" i vinterføre. Det betyder, at sommerdæk ikke er tilladt, når vejene er dækket af sne, is eller sjap. Overtrædelse af reglerne kan medføre en bøde på 1.000 kr. pr. dæk – altså op til 4.000 kr. for en almindelig personbil. 

Hvilke dæk er lovlige?

For at være lovlig i vinterføre skal dækkene være mærket med Three Peak Mountain Snowflake (3PMSF) – et bjergsymbol med et snefnug. Dette mærke dokumenterer, at dækket er testet og godkendt til vinterkørsel. 

Dæk med M+S-mærkning (Mud & Snow) kan i visse tilfælde være tilladt, men de er ikke nødvendigvis godkendt til alle typer vinterføre. Derfor anbefales det at vælge dæk med 3PMSF-mærket for at være på den sikre side. 

Loven kræver en mønsterdybde på 1,6 mm, men FDM anbefaler mindst 3-4 mm for vinter- og helårsdæk i vinterføre. Du kan se det godkendte symbol i videoen her, hvor vi fortæller om de nye regler:

Vinterdæk vs. helårsdæk

Helårsdæk kan være et alternativ, men selv de bedste helårsdæk yder ikke samme sikkerhed som vinterdæk under ekstreme vinterforhold. Det er derfor vigtigt at sikre, at helårsdækkene også er mærket med 3PMSF-symbolet. 

Hvornår skal du skifte dæk?
FDM anbefaler at skifte til vinterdæk omkring efterårsferien eller når temperaturen falder til under 7 grader. Vinterdækkene bør afmonteres igen omkring påske, afhængigt af vejret. 

Har du firmabil hos Nordania?
Hvis du har en firmabil med dækaftale hos Nordania, kan du være helt tryg; det er godkendte vinterdæk med 3PMSF-mærkning, der monteres på bilen. Du kan nemt bestille tid til dækskifte via Nordania Bilapp eller på nordania.dk.

  

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud. Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

 Tilmeld dig nyhedsbrevet her