Der er Ford, og så er der alle de andre. Sådan har det været siden 2017, hvor Transit Custom overtog tronen fra Renault Trafic. Så altså intet nyt under solen her, når man ser på de varebiler, som kunderne i Nordania bestilte flest af i 2024.

Til gengæld sker der ting og sager på andre fronter. For på trods af dieselens fortsatte dominans med 70% af bestillingerne, er der en markant fremgang for elektriske varebiler, der nu udgør 27% af alle bestillinger – en betydelig stigning fra 19% i 2023 og blot 8% i 2022.

Jens Haarmark Nielsen, chef for Fleet Management i Nordania Leasing, bemærker:

"Interessen for elektriske varebiler vokser hurtigt. Vi ser det både i bestillingerne og i den øgede dialog om blandt andet ladeløsninger, der fylder mere i samtalerne med vores kunder."

Her kan du se fordelingen af drivlinjer i de varebiler, der er bestilt gennem Nordania Leasing i 2023 og 2024.

Drivlinje 2024 2023
El 27,5% 16%
Plugin-hybrid 0% 0,5%
Diesel 70,5% 76,5%
Benzin 2% 7%


LÆS OGSÅ: 7 gode grunde til at vælge elektriske varebiler

Det er særligt flere af de store virksomheder i Danmark, der har valgt at udskifte hele eller dele af varebil-flåden til elektriske modeller, og dermed er hele 3 el-varebiler nu at finde på listen over de mest populære.

"Vi er på en spændende rejse med mange af vores kunder, som har nogle store ambitioner om at bidrage effektivt til en lavere kørselsudledning fra deres flåde. Det er positivt at se de elektriske modeller finde deres plads i top-10, og det viser en klar ændring i markedets præferencer," siger Jens Haarmark Nielsen. 

"Ford Transit Custom er kongen blandt dieselmodellerne, og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig i 2025. Ja, faktisk kunne godt jeg godt se for mig, at den ender med at snuppe et helt årti på toppen" spår Jens Haarmark Nielsen og uddyber, hvorfor den er så populær: 

"Dens fortsatte dominans skyldes den unikke kombination af køreoplevelse og praktiske egenskaber, som gør den til et oplagt valg for mange af vores kunder." 

De mest populære varebiler i '24

  1. Ford Transit Custom

  2. Mercedes-Benz Sprinter

  3. Mercedes-Benz eVito

  4. Mercedes-Benz Citan

  5. Mercedes-Benz Vito

  6. Renault Trafic

  7. Volkswagen Transporter

  8. Volkswagen ID.Buzz Cargo

  9. MAN TGE

  10. Ford e-Transit Custom 

Læs mere om vores udvalg af varebiler