Mens det er gået lynhurtigt med transformationen af firmabiler på hvide plader, kører næsten alle de store varebiler fortsat på diesel. Faktisk er det kun 2,06 procent af varevognene på de danske veje, der kører på el, viser 2023-tallene fra Danmarks Statistik, som Nordania Leasing har regnet på.
Se udvalget af elektriske varebiler
- De seneste år har vi set enkelte bud på elektriske varebiler, som har haft det svært i konkurrence med de konventionelle modeller. For små varerum, for kort rækkevidde eller for høje priser. Det har simpelthen ikke været attraktivt at vælge varebiler på el, og det har bremset udviklingen på området, mener Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management hos Nordania Leasing.
Men nu er der lys for enden af tunnelen, og det kommer fra forlygterne på et væld af elektriske varebiler, der står klar til at overtage scenen fra de diesel-drevne modeller.
- Med de mange nye modeller har vi nu reelle varebiler på el, der for alvor gør det interessant at køre elektrisk. Udviklingen er gået stærkt, og for mange erhvervsdrivende er de praktiske aspekter som el-varebilens rækkevidde og ladehastighed nu på et mere tilfredsstillende niveau. Det er på tide at hoppe ud i det, siger Jens Haarmark Nielsen.
Top-10 elektriske varebiler
- Volkswagen ID.Buzz Cargo
- Peugeot e-Expert
- Volkswagen ID.4
- Seat Cupra Born
- Ford E-Transit
- Opel Vivaro-e
- Mercedes eVito
- Peugeot e-Partner
- Volkswagen ID.3
- Maxus e-Deliver 9
Billigere drift af el-varebiler sikrer balance
Det er ikke kun bilernes praktiske egenskaber, der er markant forbedret i de elektriske varebiler på markedet. Det samme er økonomien, forklarer Jens Haarmark Nielsen:
- Vi er endelig nået til et vendepunkt, hvor elektriske varebiler nu kan konkurrere direkte med dieselvarebiler på Total Cost of Ownership (TCO). Det betyder, at de samlede omkostninger ved en elbil i flere tilfælde er på niveau med prisen på dieselmodellerne. For selvom elbilerne stadig er dyrere i indkøb, vil de løbende omkostninger, såsom vedligeholdelse, brændstof og grønne afgifter, udjævne merprisen over tid, fastslår flådechefen hos Nordania Leasing.
Og det er der allerede flere virksomheder, der har fået øjnene op for gennem dialogen med bilrådgiverne. For mens de elektriske varebiler ifølge tal fra De Danske Bilimportører udgjorde 11 procent af de nye varebiler, der blev indregistreret i Danmark i 2023, skiller Nordania Leasing og deres kunder sig ud som markedsleder med hele 16% elektriske modeller af de bestilte varebiler i det forgangne år.
- Vi kommer selv fra et lavt niveau sidste år med en andel af elektriske varebiler på under 8% i årets tre første kvartaler af 2022. Men det seneste år har vi arbejdet målrettet med at tilbyde elektriske varebiler til de kunder, hvor behovet og ambitionerne har matchet de grønnere alternativer, og derfor er vi stolte af, at vi sammen med kunderne har indregistreret mere end tre gange så mange elektriske varebiler i det forgangne år, siger Jens Haarmark Nielsen og fastslår:
- Det er nu helt naturligt for vores rådgivere at bruge dialogen med kunderne til at afdække, om deres behov kan dækkes af en elektrisk varebil.
Fremtidssikring: En afgørende fordel med varebiler på el
Nye regler og krav vi om CO2-reducerende tiltag fra blandt andre kommuner og store virksomheder betyder, at det for mindre erhvervsdrivende som tømrere og entreprenører, der byder på opgaver, kan give en konkurrencefordel at bruge elektriske varebiler.
Nye tal fra Nordania Leasing viser, at den gennemsnitlige varebil kører omkring 20.000 kilometer om året. Dermed udleder den ca. 5 ton CO2 hvert år, hvis den kører på diesel.
- Med en el-varebil er der ingen udledning af CO2 under kørsel, så I en tid, hvor bæredygtighed og CO2-reduktion er i høj kurs, kan en elbil gøre en stor forskel i klimaregnskabet. Og i sidste ende kan det grønne fokus kan simpelthen være afgørende for tildelingen af opgaver, oplever Jens Haarmark Nielsen og kollegerne i Nordania Leasing.
Læs også: Vind det næste udbud: Sådan kan nye maskiner give afgørende fordel
Elektriske varebiler er altså ikke længere en fremtidsvision. De er her nu, og de giver god mening for efterhånden mange erhvervsdrivende at overveje en elektrisk løsning. Herunder har vi opsummeret nogle af de vigtigste grunde til at vælge en elektrisk varebil.
7 gode grunde: Derfor skal du vælge en elektrisk varebil
EU-krav skubber på udviklingen
Landene i EU har lagt en klar skillelinje, der siger farvel til salg af nye fossile biler i Europa fra 2035. Som reaktion på dette har flere bilproducenter planer om at sløjfe de konventionelle modeller og fokusere på nul-emissions-køretøjer.
Komfortabel kørsel giver mere tilfredse medarbejdere
Førere af elektriske varebiler oplever en mere glidende og støjreduceret kørsel. Særligt ved bykørsel er der markant mindre støj og vibrationer i de elektriske varebiler sammenlignet med de konventionelle modeller. Husk også at automatgear altid er standard i en elbil.
Økonomiske fordele
Mens anskaffelsesomkostningerne ofte er højere end tilsvarende benzin- eller dieselkøretøjer, opvejes det af betydelige besparelser over tid. Elektriske varebiler har lavere driftsomkostninger, da de både er billigere at tanke og desuden har færre bevægelige dele. Olieskift kan du også springe over.
Ladeløsninger derhjemme og på farten
Medarbejdere vil ofte kunne få installeret en ladeløsning på hjemmeadressen, så bilen er ladet fuldt op hver morgen. Har man brug for opladning i løbet af arbejdsdagen, giver et frokost-stop på en af de mange lynladere rigeligt med strøm til resten af dagen.
Positivt for virksomhedens omdømme
Din virksomhed kan stadig skille sig ud ved at vælge elektriske køretøjer. Mange forbrugere og samarbejdspartnere værdsætter virksomheder, der tager skridt for at reducere deres miljøpåvirkning. At have en flåde af elektriske varebiler kan tjene som et positivt signal om engagement i bæredygtighed og ansvarlig forretning.
Reducér risiko og vær klar til fremtiden
Miljølovgivningen og afgifter på fossile brændstoffer kan ændre sig hurtigt. Ved at være proaktive og tage skridt mod elektrificering af flåden kan virksomheder reducere risikoen for at blive ramt af stigende omkostninger og lovgivningsmæssige hindringer.
Bæredygtighedsrapportering
Der bliver stillet større krav til virksomheders bæredygtighed-indsatser og rapporteringen på området. Elektriske varebiler kan let integreres i bæredygtigheds-rapporteringen som et konkret skridt mod reduktion af CO2-udledning. I Nordania Leasing kan vores rådgivere hjælpe med at dokumentere, hvordan elektriske biler kan hjælpe med at opfylde jeres bæredygtighedsmål og -forpligtelser.
Har du brug for hjælp?
Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for uforpligtende vejledning. Du er velkommen til at skrive dig op herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.