Allerede inden den officielle lancering på det danske marked, fik Volkswagen ID Buzz en anerkendelse af de helt store. Den slog nemlig en række forhåndsfavoritter og sikrede sig titlen som Årets Bil 2023. Et karismatisk design, ekstraordinær rummelighed og gode køreegenskaber var blandt argumenterne hos juryen bestående af danske motorjournalister.
Og ID Buzz er ikke blot en smart elbil med et design, der trækker historiske tråde til det ikoniske folkevognsrugbrød. Den er også yderst praktisk som familiebil med skydedøre i begge sider af bilen, der gør det nemt at få børnene ind og ud af bilen, og den rummelige kabine giver masser af plads til både passagerer og bagage.
Volkswagen ID Buzz
Volkswagen ID Buzz Cargo
Bilen er fuldt elektrisk, og med et batteri på 82 kWh (heraf 77 kWh reelt til rådighed) har bilen en rækkevidde på 417 km (WLTP). Mens bilens maksimale ladehastighed på 170 kW måske ikke gør den førende på området, vil det stadig være muligt at oplade bilen på farten på relativ kort tid. Ifølge FDM, der har målt ladehastigheden i praksis, betyder det, at man på en halv time får forlænget rækkevidden med 200-250 km, alt efter om det er vinter eller sommer.
Volkswagen ID Buzz fås i øjeblikket med 5 sæder, men senere i år vil der også blive introduceret versioner med 6 og 7 sæder. Bilen fås også i to forskellige udstyrsvarianter: Life og Style. I vores online showroom på kan du blandt andet se bilens beskatningspriser og hele udstyrslisten.
Buzz Cargo er årets varebil i 2023
Det er ikke kun som personbil, at ID Buzz har gået sin sejrsgang. Den såkaldte Cargo-version – altså Buzz som varebil – har haft en succesfuld start på det danske marked, hvor den har opnået positionen som den mest solgte elektriske varevogn på markedet. Og så er den kåret til Årets Varebil i Danmark og som International Van of the Year 2023 - den mest prestigefulde titel for varebiler.
Prisen som Årets Varebil i Danmark kåres af en jury bestående af 11 medlemmer, der testkører alle bilerne i kåringen. En af jurymedlemmerne, Flemming Haslund fra Motormagasinet, begrunder sit valg af ID.Buzz Cargo sådan her:
"Jeg gav maksimum-point til ID.Buzz Cargo, fordi den lægger en ny dimension til kørslen af en varevogn: mere sikkerhed, mere komfort, mere køreglæde og ikke mindst mere coolness."
Carsten Teiner, et andet jurymedlem i den danske kåring, som også er medlem af International Van of the Year-juryen i Europa, havde også ID.Buzz Cargo som vinder og gav følgende kommentar:
"Jeg valgte ID.Buzz Cargo af flere grunde. Designet er unikt - det lægger sig op ad det navnkundige ”Rugbrød” fra 1950'erne. Bilen vækker begejstring overalt, hvor den kommer frem og får smilene frem hos de fleste. Men bilen kører også godt. Den vender på en tallerken, har en relativt lang rækkevidde på 414 km og må desuden trække et ton på krogen."
ID.Buzz Cargo har en lastevolumen på op til 5,8 m3, og den kan tilpasses til forskellige behov med forskellige konfigurationer af sæder og opbevaringsmuligheder.
Hvis du vil vide mere om ID Buzz som varebil, eller bestille et uforpligtende tilbud, kan du skrive dig op via knappen herunder.
Gå i dybden med ID Buzz
Motor | 1 elmotor med baghjulstræk |
KWh | 82/77 kWh |
Effekt | 204 hk |
Acceleration (0-100) | 10,2 sekunder |
Maks. påhængsvægt | 1.000 kg |
Bagagerum | 1.212 liter |
Officiel rækkevidde | 409 km |
Beskatningspris | Fra 463.814 kr. |
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.