BMW iX3 er ikke bare endnu en elbil. Den markerer starten på Neue Klasse – BMW’s nye dedikerede elbilplatform, hvor alt fra batteriteknologi og drivlinje til software og interiør er gentænkt fra bunden. Ambitionen er tydelig: længere rækkevidde, markant hurtigere opladning og en mere intuitiv og digital kabineoplevelse.
I artiklen her får du det samlede overblik over BMW iX3 som firmabil – og hvorfor modellen allerede nu regnes blandt de vigtigste nyheder i premium-segmentet.
Hvad betyder Neue Klasse i praksis?
Neue Klasse handler ikke om én enkelt feature, men om et samlet teknologisk spring. Med iX3 introducerer BMW blandt andet 800V-arkitektur, som giver mulighed for meget hurtig DC-lynladning. Neue Klasse byder også på en ny kabineløsning med BMW Panoramic iDrive, hvor centrale informationer vises i førerens synsfelt langs forruden. Resultatet er et mere roligt cockpit med færre skærme og større fokus på køreoplevelsen.
Hvad får du med BMW iX3?
BMW iX3 er en rummelig SUV, hvor køredynamik og teknologi er i højsædet. Indtil videre lanceres modellen som iX3 50 xDrive med firehjulstræk og en samlet systemydelse på 469 hk (345 kW) og 645 Nm. Det giver masser af overskud i hverdagen – uanset om du kører lange motorvejsetaper, har fuld bil eller trækker en trailer.
Rækkevidde blandt de bedste i klassen
BMW lover op mod 805 km rækkevidde afhængigt af variant og konfiguration. I de varianter, der aktuelt er tilgængelige, ligger de oplyste WLTP-tal i intervallet ca. 777–794 km. Det placerer iX3 blandt de mest langtrækkende elbiler i SUV-klassen og gør det lettere at planlægge arbejdsdagen uden fokus på ladestop.
Opladning: 800V og meget høj ladeeffekt
BMW iX3 er bygget til hurtige ladestop på farten. Med 800V-teknologi og DC-opladning op til 400 kW kan bilen under optimale forhold tilføje flere hundrede kilometers rækkevidde på få minutter. BMW oplyser, at batteriet kan oplades fra 10 til 80 % på omkring 21 minutter, og at man kan opnå op mod ca. 370 km rækkevidde på blot 10 minutters opladning under ideelle forhold.
Og når du endelig skal lade, kan det gøres lynhurtigt: Med 800V-teknologi og op til 400 kW DC-ladning kan du tanke strøm til 80% på bare 21 minutter.
Bilen må trække op til 2.000 kg, så hvis du har båd, hestetrailer eller campingvogn, kan du slæbe afsted med det meste.
Kort sagt er BMW iX3 er en bil, der kombinerer kraft, komfort og rækkevidde på en måde, der gør den til et stærkt kort for dig, der bruger bilen som et vigtigt arbejdsredskab.
Priser og beskatningsgrundlag
BMW iX3 tilbydes aktuelt i tre firmabil-varianter, som alle udstyret med et 109 kWh-batteri, firehjulstræk og 469 hk. Der forventes senere billigere varianter med mindre batteri, men indtil videre er det disse tre udgaver, der er prissat og relevante som firmabiler.
| Model | Beskatningsgrundlag |
| iX3 50 xDrive M Sport | 579.000 kr. |
| iX3 50 xDrive Fully Charged | 629.000 kr. |
| iX3 50 xDrive Supercharged | 649.000 kr. |
Anhængertræk med op til 2.000 kg
BMW iX3 er også blandt de elbiler, der kan bruges aktivt til trailer og fritid. Modellen må trække op til 2.000 kg, hvilket gør den velegnet til både båd, campingvogn eller hestetrailer – naturligvis afhængigt af udstyr og konfiguration.
Se listen: Elbiler med +1.500 kg på krogen
BMW iX3 kåret til “World Car of the Year 2026”
BMW iX3 har allerede markeret sig markant internationalt. Modellen er kåret til både World Car of the Year 2026 og World Electric Vehicle 2026 ved World Car Awards i New York.Priserne uddeles af en uafhængig, international jury bestående af næsten 100 motorjournalister fra mere end 30 lande. Juryen har lagt vægt på bilens samlede bidrag til innovation, teknologi, effektivitet og den samlede køreoplevelse.
Overraskende meget udstyr
Allerede i basisudgaven får du bl.a. komfortadgang, el-sæder med memory, stor førerassistentpakke (Driving Assistant Plus), 20” alufælge, alarm, sædevarme foran, trådløs opladning og meget mere. Det er faktisk udstyr, der ofte koster ekstra i premium-klassen.
Standardindtræk er sort stof/kunstlæder, men for kun 4.000 kr. kan du vælge fuld kunstlæder i sort, hvid eller rød.

M Sport-udgaven er for mange det oplagte udgangspunkt og giver både det sportslige udtryk og et solidt udstyrsniveau. Bl.a. metallak, M Sport-pakke, sportsrat, M-bremser og et mere dynamisk look – og metallak alene koster normalt 15.000 kr., så det giver god mening at starte her.
Fully Charged samler en lang række komfort- og teknologifunktioner i én pakke og er ofte det mest “færdige” firmabilvalg. Den bygger videre på M Sport-udgaven med bl.a. ratvarme, elektrisk anhængertræk, BMW Iconic Glow (matrix-lygter og lys i grillen), ekstra tonede ruder, multifunktionssæder, Parking Assistant Plus og Harman Kardon-lyd.
Supercharged-topmodellen er topmodellen for dem, der vil have det hele med. Her tilføjes blandt andet panoramaglastag, Parking Assistant Professional og BMW Digital Premium.
Børsen: “En af årtiets vigtigste bilnyheder”
Det er ikke kun BMW selv, der har fundet de store ord frem i beskrivelsen af iX3. Dagbladet Børsen kalder modellen “en af årtiets vigtigste bilnyheder” – og netop den vurdering bliver uddybet i denne ”Bedre på vej”-udsendelse, hvor motorjournalist Steen Bachmann er gæst i studiet.
Her sættes der fokus på, hvorfor iX3 kan få stor betydning for både markedet og firmabilisterne.
Se eller lyt til hele interviewet med Steen Bachmann i denne “Bedre på vej”-udsendelse:
Hvorfor skal jeg vælge BMW iX3 som firmabil?
BMW iX3 er oplagt til dig, der vil have en rummelig, elektrisk firmabil med lang rækkevidde, hurtig opladning og masser af udstyr – uden at skulle sætte alt for mange krydser på listen med ekstraudstyr.
Den matcher konkurrenter som Audi Q6 e-tron, Mercedes EQC og Volvo EX60 på både ydelse og teknologi, men skiller sig ud på design, køreoplevelse og digitale funktioner.
BMW iX3 kort opsummeret
- Første model i BMW's Neue Klasse-generation
- 469 hk. 0-100 km/t på 4,9 sek., og op til 794 km rækkevidde
- 800V-teknologi med op til 400 kW-opladning
- Tre varianter fra 579.000 kr. i beskatningsgrundlag (billigere version forventes senere)
- Meget udstyr som standard
- Uafhængig vurdering: "En af årets vigtigste bilnyheder (Børsen)
Vil du vide mere om udstyr, priser eller bestille et uforpligtende tilbud på BMW iX3 som firmabil, kan du finde den i vores online showroom.
Se BMW iX3 i vores online showroom
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
I Nordania har vi to månedlige nyhedsbreve, der klæder dig godt på med dugfriske nyheder, relevante artikler, samt tips og tricks til dig som leasingkunde. Nyhedsbrevene er delt op i henholdsvis firmabiler og maskiner og udstyr.




