Hvis Tyskland er en stor plet på kortet, der bare skal overstås hurtigst muligt, når turen går sydpå i ferien, vil du elske den nye CLA fra Mercedes.

Med en rekordlang rækkevidde på knap 800 kilometer kan du nøjes med at snuppe en enkelt kort pause – fx efter bakkerne i Kassel – og så kan du nå videre til Østrig, Schweiz eller Italien uden problemer.

Og når du så ånder lettet ud i den friske alpeluft, kan du på få minutter få ladet batteriet helt op. Også dét i bilen. Den er nemlig udstyret med 800 volt-teknologi, som sikrer lynhurtig opladning.

Mange af de konkurrerende volumen-modeller fra såvel Tesla og Polestar som Audi og BMW er baseret på 400 volt-teknologi. Det samme gør sig i øvrigt gældende for alle tidligere elbiler fra Mercedes.

I praksis betyder det, at CLA nu trumfer med ladehastigheder på op mod 320 kW, så du på 10 minutter kan tanke strøm til +300 kilometer! Det imponerer også bileksperten Martin Thorsted:

”CLA har et meget stærkt fundament, når man ser på teknikken. CLA repræsenterer klart noget af det bedste, vi ser på markedet. En teknisk magtdemonstration fra Mercedes”

Nye dimensioner gør mini-Mercedes til oplagt firmabil

Den nye CLA er karakteriseret af et stilfuldt design med genkendelige Mercedes-træk. A’et i modelnavnet indikerer som udgangspunkt noget kompakt, men den er blevet både længere og bredere end tidligere modeller.

Se bilen i vores online showroom her

”Jeg bemærker særligt positivt de 6 centimeter mere mellem akslerne. Det lyder måske ikke af meget, men det er det i bilernes verden, og det vil uden tvivl give en mere rummelig oplevelse i kabinen”, mener Martin Thorsted.

Så selvom CLA på sigt bliver den mindste model i programmet hos Mercedes, er det ifølge bileksperten et stærkt bud på en prisvenlig firmabil – ikke mindst når den lander i en såkaldt Shooting Brake-variant – altså som stationcar – i 2026.

Med en pris fra under 400.000 kroner i beskatning skal man dog være bevidst om, at træerne ikke vokser ind i himlen på alle fronter, minder Martin Thorsted om:

”De udvendige mål er på størrelse med Mercedes C-Klasse og BMW i4. Men man skal forvente, at bilens generelle oplevede kvaliteter, ikke er helt på samme, høje niveau som de nævnte biler", siger han og fortsætter:

"Man kan opsummere det sådan, at CLA størrelses-mæssigt er som en C-Klasse, men med kvalitet og materialer som en A-Klasse.”

Derfor er rækkevidden så ekstrem i Mercedes CLA

Nå, men hvorfor er Mercedes CLA egentlig så overlegen? Teknikken er selvfølgelig vigtig, og det relativt store batteri på 85 kWh er en afgørende del af ligningen. Men det kan man også få i andre biler, der har kortere rækkevidde.

Svaret er, at den moderne drivlinje og sportslige silhuet kaster nogle ekstraordinære resultater af sig, når man ser på bilens aerodynamik.

 

Med en en såkaldt cW-værdi på bare 0,21 udmærker den sig som en af klassens bedste – en my lavere end fx Tesla Model 3 - og det gavner særligt forbruget ved højere hastigheder. Til sammenligning har den større og højere Mercedes EQB en cW-værdi på 0,28.

CLA beskatningspriser, varianter og leveringstider

Bilen kan bestilles nu, og de første leveringer forventes at ske i løbet af sensommeren. Du kan se bilen i vores online showroom, hvor du kan bestille et uforpligtende tilbud på CLA som firmabil.

Se bilen i vores online showroom her

Fra begyndelsen vil være tilgængelig i to varianter; CLA 250+ Business med baghjulstræk og 272 hk samt en 350 4MATIC Business med firehjulstræk og 354 hk. Begge modeller har 800 volt-teknologi og en batterikapacitet på 85 kWh.

Selvom CLA rimer på æstetik og design, er der stadig mulighed for at bestille bilen med anhængertræk, så du kan trille på genbrugspladsen med traileren eller slæbe den lille campingvogn med på ferie. De to varianter må trække henholdsvis 1.500 og 1.800 kg.

Tekniske specifikationer på Mercedes CLA EQ

VariantCLA 250+CLA 350 4Matic
DrivlinjeBaghjulstrækFirehjulstræk
Hestekræfter272 354
Moment 335 Nm 515 Nm
Acceleration (0-100 km/t) 6,7 sekunder 4,9 sekunder
Batterikapacitet 
85 kWh 85 kWh
DC-ladehastighed
320 kW 320 kW
Rækkevidde (WLTP)
791 km 771 km
Anhængertræk kapacitet 1.500 kg 1.800 kg

Beskatningsgrundlaget starter ved 399.900 kroner, og AMG Line koster 20.000 kroner ekstra – meget konkurrencedygtige priser ifølge bileksperten.

”Vi glæder os til at se de første biler til levering i løbet af august, mens vi må vente med Shooting Brake og en version med et mindre og billigere batteri til næste år,” slutter Martin Thorsted.

Se bilen i vores online showroom her

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.

Tilmeld dig her