Du kan nok se det, Polestar 2 er på samme tid både underspillet og intimiderende kraftfuld at se på, og bilen er helt sin egen, selvom der er et nært slægtskab med et kendt, etableret og særdeles skandinavisk bilmærke.
Slægtskabet er på mange måder en garanti for en solid platform, både kvalitativt og hvad angår tryghed til bilens fysiske formåen. Bag førerpladsen sætter du pris på netop dette, mens du glæder dig over detaljegraden af både evolution, finesse og simplicitet. Netop simplicitet synes at være et gennemgående tema i bilen - både inde og ude. Kvaliteten i kabinen er høj, layoutet og farvevalget behageligt roligt for øjnene, dog uden at blive kedeligt. Der hersker et æstetisk design, som fungerer uden at prøve for meget. Betjeningen af funktionerne er intuitive, og skiftet til Android automotive systemet med Google assistant lover funktionalitet og muligheder.
Bilens ydre rammer er ret store, indvendig er Polestar dog intim og fører- orienteret med rigelig plads til fire voksne og tilhørende bagage. Du kan endvidere glæde dig over et velfungerende køreassistentsystem samt lækkert udstyr, der kommer i tre overskuelige pakker, og gør bilen komplet. Bonus er, at der er tænkt genanvendelige materialer ind i mange af bilens interiørdetaljer, uden at det på nogen måder betyder noget negativt, for den kvalitet du er vant til. Det er en klar tendens i bilverdenen, som Polestar er med til at skubbe frem.
Bilen findes også som “Single motor”, som kvitterer med en WLTP rækkevidde på mellem 515 og 540 km (afhængigt af valgt udstyr), mod at du drosler effekten fra 408hk til 231hk og undværer firehjulstrækket. Det er en overvejelse værd, og merprisen er relativ beskeden. Uanset om du vælger én eller to motorer, så er batterikapaciteten lige nu 78 kWh, og opladningskapaciteten er henholdsvis op til 11kW (AC/hjemme) og 150kW (DC/ude), hvilket er tidssvarende og mere end anstændigt. En 0-80% DC ladning kan optimalt klares på 40 minutter.
Tilbage er kun at sige: Prøv den! Hvis du er lidt fleksibel i forhold til farvevalg, så kan den blive din på overraskende kort tid.
Beskatningsgrundlag fra 356.459kr - se mere her