Betingelser for Nordania Ekstra

Samtykke til registrering og udveksling af personlige oplysninger samt samtykke til markedsføring.

 

  1. Samtykke til behandling af personoplysninger
    I forbindelse med at jeg er fast bruger af en firmabil leaset hos Nordania Leasing, Division af Danske Bank A/S (herefter Nordania), giver jeg hermed mit samtykke til, at Nordania registrerer og behandler de oplysninger, som jeg angiver i kontaktformularen, til brug for markedsføring, jf. nedenfor.

    I tilknytning til ovennævnte leasingaftale med Nordania modtager jeg et medlemskab af FDM uden yderligere omkostninger for mig eller min arbejdsgiver. FDM er dog til enhver tid berettiget til at opsige medlemskabet.

    I forbindelse med mit medlemskab af FDM accepterer jeg, at FDM og Nordania udveksler de oplysninger, som er nødvendige for, at FDM kan optage mig som medlem og administrere mit medlemskab, herunder tilsende mig medlemsbladet Motor, når medlemskabet er trådt i kraft. Oplysninger, som kan udveksles omfatter bl.a. navn, telefon- og adresseoplysninger, herunder e-mail adresse.

  2. Samtykke til markedsføring
    Endvidere accepterer jeg, at Nordania og Nordania Finans A/S (herefter Nordania Finans) må kontakte mig telefonisk, pr. alm. post og/eller elektronisk (normalt via e-mail, men evt. også via app, SMS, MMS eller lign.) med orientering om nyheder, herunder markedsføringsmateriale, om bl.a. finansiering og markedstrends og orientering om events og tilbud på bilprodukter, firmabilsprodukter og andre relaterede produkter og events fra Nordania, Nordania Finans, og/eller andre af Nordanias og Nordania Finans' samarbejdspartnere og selskaber i FDM-koncernen. Der findes en liste over Nordanias og Nordania Finans' samarbejdspartnere her.

    Ligeledes accepterer jeg, at FDM må kontakte mig telefonisk og/eller elektronisk (normalt via e-mail, men evt. også via app, SMS, MMS eller lign.) med henblik på fortsættelse af medlemskabet i forbindelse med, at leasing af min firmabil med Nordania eventuelt ophører.

  3. Tilbagekaldelse
    Dette samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes ved skriftlig meddelelse til nordania@nordania.dk eller via et link i nyhedsbrevene fremsendt via email.

  4. Generelt
    Nærværende samtykke medfører ingen ændringer i forhold til den aftale, som min arbejdsgiver har indgået med Nordania vedr. leasing af firmabilen. Dette samtykke påvirker ikke eventuelt tidligere afgivne samtykker.

    Hvis du vil vide mere om, hvorledes Nordania behandler dine personoplysninger, samt hvilke rettigheder du har, kan du gå ind på følgende hjemmeside og læse mere: www.nordania.dk/gdpr. Hjemmesiden indeholder også kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål.