Støttepulje 2026
Den 4. februar er der igen millioner af kroner på spil til den tunge transport. Endnu en pulje fra Grøn Fond frigives, som denne gang indeholder 160 millioner kroner. Det er puljemidler fra Aftalen om Deludmøntning af Grøn Fond fra 15. april 2024, hvorder i alt er afsat 700 millioner kroner til den grønne omstilling og effektivisering af vejgodstransporten i perioden 2024-2029. En del af midlerne udmøntes som ansøgningspuljer, og bliver administreret af Vejdirektoratet.
Virksomheder kan søge støtte til følgende initiativer
- Dækning af meromkostninger ved køb eller leasing af nulemissionslastbiler
- Investering i faciliteter til depotladning eller tankning af brint eller el
- Kombinerede projekter, der omfatter begge ovenstående elementer
- Omkostninger til nettilslutning i forbindelse med investering i destinationsladning
Hvem kan søge støtte?
Virksomheder, der ønsker at lease eller købe en elektrisk eller brintdrevet lastbiler, og som registreres i Motorregistret, kan ansøge om støtte. Offentlige institutioner er ikke berettigede til støtte. Ansøgningsprocessen foregår efter først-til-mølle-princippet med en maksimal tildeling på 4 millioner kroner pr. virksomhed.
Ansøgningsperiode
Ansøgninger åbner den 4. februar kl. 10.00.
Det anbefales at gå i gang med ansøgningsprocessen så tidligt som muligt, så tag fat i Nordanias erfarne lastbilteam, som står klar til at rådgive dig i hele processen.
Book et møde herunder eller ring til os på tlf. 45 12 12 12.
