Service af firmabil

Når du skal booke service af din leasingbil, kan du med fordel bruge Nordania Bil App, hvor du kan finde de værksteder, vi samarbejder med. Når du er logget ind med registrerings- og aftalenummer, kan du på få sekunder bestille tid til service, og alt papirarbejdet gøres automatisk. På den måde slipper du for at udfylde en værkstedsrekvisition. Men du er også velkommen til at kontakte vores værksteder via menuen nedenfor.

Download Bil App 

 

Overholdelse af service

Bilen skal altid overholde serviceterminerne som angivet i bilens servicehæfte, og servicehæftet skal altid medbringes i bilen. Det er også vigtigt, at servicehæftet bliver ajourført af værkstedet. Ved elektronisk servicehæfte: Udskrift fra værksted på afholdt service skal gemmes i bilens manual.

De fleste biler har også en funktion, der fortæller dig, hvor lang tid der er til næste service.

Nordania Serviceaftale

Med en serviceaftale via Nordania skal du ikke tænke på

  • uforudsete regninger
  • serviceeftersyn
  • reparationer, der er nødvendige som følge af normal drift og slidtage – fx skift af bremser.

Det er dog stadig dit eget ansvar selv at køre bilen på værksted og få udført serviceterminen. Alle serviceeftersyn skal udføres på et autoriseret mærkeværksted i Danmark efter Nordanias anvisning.

Generel vedligeholdelse

Det er dit ansvar, at bilen bliver vedligeholdt. Det betyder, at du som minimum skal sørge for

  • at dæktrykket er i orden
  • at der er tilstrækkeligt med olie på bilen.

Vær opmærksom på, at du skal udskifte dine dæk, når dækmønstret er nedslidt til lovens minimumskrav på 1,6 mm. Hvis din bil indkaldes til ekstraordinær kontrol af importør eller offentlig myndighed, skal du overholde dette.

Find værksted

Du kan finde nærmeste serviceværksteder, som Nordania samarbejder med, i Nordania Bil App eller i oversigten nedenfor.

Udfyld værkstedsrekvisition

Bruger du ikke Nordania Bil App, skal du udfylde og medbringe en værkstedsrekvisition, når du afleverer din bil til service.

Hent værkstedsrekvisition



Service af firmabil FAQ

  • Kan jeg få en lånebil, mens min firmabil er på værksted?

    Når du booker tid til service, skal du spørge på det pågældende værksted, om de har en lånebil til rådighed. Prisen for lånebil er ikke med i Nordanias serviceaftale, og den skal du betale separat.

    Kan værkstedet ikke tilbyde dig en lånebil, eller skal du bruge en lånebil i længere tid, kan du altid kontakte Nordania Biludlejning på tlf. 45 13 00 51.

  • Må jeg bruge alle værksteder?
    Nej, har du serviceaftale med Nordania, skal bilen serviceres på et af de autoriserede mærkeværksteder, vi samarbejder med. Du finder listen her på siden.
  • Hvor ofte skal bilen til service?
    Det er individuelt fra mærke og model. Du kan se i din bils servicehæfte, hvor ofte den skal serviceres. Serviceintervaller kan ligge mellem alt fra 15.000 km til 35.000 km eller fx minimum én gang om året.
  • Min bil skal til service i ferien - hvad gør jeg?
    Vi henviser dig til at få udført serviceeftersynet i tide - til trods for ferie. Afholdes ferien i udlandet, kan service udføres på et autoriseret, mærkeværksted der. Vi beder dig selv afholde omkostningen og efter hjemkomst kontakte Nordania for refundering af omkostningerne. Husk værkstedsfaktura og stempel i en evt. servicebog.

    Hvis du derimod kører flere kilometer end påskrevet i servicebogen, fortaber Nordania muligheden for garanti-kulancebehandling. Defekter, som opstår i forbindelse med manglende service, dækkes derfor ikke af fabrik eller importør, fordi serviceintervallet ikke er overholdt. Disse driftsomkostninger vil derfor blive pålagt dig eller din virksomhed.