Det er ikke længere et sjældent syn at spotte en elbil i trafikken. Mere end 150.000 elbiler kører i dag rundt med danske nummerplader, og ved udgangen af 2021 udgjorde de næsten en tredjedel af nybilsalget.
Også blandt firmabilisterne har man fået øjnene op for elbilernes fordele, og hos landets største leasingselskab, Nordania, er kundernes efterspørgsel nærmest eksploderet:
- Vi oplever meget stor efterspørgsel på elektriske firmabiler. Der er mange kunder, som har fået øjnene op for, at elbiler faktisk kan være en rigtig god løsning for både virksomheden, firmabilisten og ikke mindst miljøet. Udviklingen er selvfølgelig også hjulpet på vej af en lang række spændende nye modeller med både lang rækkevidde og lynhurtig opladning på farten, fortæller Jens Haarmark Nielsen, der er direktør for Fleet Management hos Nordania Leasing.
Online showroom | Se alle elektriske firmabiler her
Netop at skulle overskue det hastigt voksende udvalg af elbiler på markedet kan måske være en barriere – særligt hvis du stadig har din første elbil til gode. Som kunde hos Nordania Leasing kan du naturligvis altid kontakte os for råd og vejledning, men en god start kunne også være at se på nogle af de mest anmelderroste modeller.
Vi har her samlet et udvalg af prisbelønnede biler, som alle kører på strøm.
Hyundai Ioniq 5
Årets Bil i Danmark (og i Tyskland) 2022
Hyundai Ioniq 5 er den seneste vinder af årets Bil i Danmark. Den koreanske elbil blev en sikker vinder i et felt af syv finalister, hvor i alt 5 af dem var rene elbiler. Dermed er det tredje år i træk, at en elbil vinder den danske titel, som er er blevet uddelt siden 1969.
- Det er første gang, at en koreansk bil stryger helt til tops, og det understreger selvfølgelig den udvikling, som Hyundai har været gennem de seneste år, så det i dag er et bilmærke, der repræsenterer biler af god kvalitet med udstyr og komfort, der også gør dem populære som firmabiler, siger Jens Haarmark Nielsen fra Nordania Leasing.
Den officielle rækkevidde er på 481 teoretiske kilometer. Beskatningsgrundlaget for Hyundai Ioniq 5 begynder ved knap 342.000 kr for en Essential med 229 hestekræfter, mens den dyreste variant er en Ioniq Ultimate med 325 hestekræfter til 419.000 i beskatning. Alle varianter af bilen er afgiftsfritaget.
Det er ikke kun i Danmark, at Hyundai er hædret med en fornem titel for Ioniq 5. Også i Tyskland – vel at mærke hjemlandet for prestigemærker som BMW, Audi og Mercedes – har man kåret den sydkoreanske SUV som Årets Bil i 2022.
Se Ioniq 5 i online showroom
Audi Q4 e-tron
Årets firmabil i Danmark 2022Foruden den officielle kåring af Årets Bil i Danmark udvælger Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med fagforeningen Business Danmark hvert år en firmabil, som bliver hædret med titlen ”Businessbilen”. Det sker ud fra en betragtning om, at firmabilister ofte tilbringer mange timer i deres biler til både arbejde og fritid, så firmabilisterne derfor typisk stiller mange og skrappe krav til bilerne.
I år er det Audi Q4 e-tron – søstermodel til Skoda Enyaq og VW ID.4 – som har snuppet sejren.
Lars Bundgaard er med i juryen som formand for Trafik- og vejpolitisk udvalg i Business Danmark. Han fortæller om valget af Q4 e-tron:
- Det er en elektrisk bil, hvor der er styr på det overordnede klassiske velordnede udryk, som en Audi har. Både ude og inde. Her er en funktionel betjening med gode sæder og et godt rat samt en ligefrem betjening frem for et mere futuristisk design. Det betyder, at den er nem at sætte sig ind i og køre med det samme.
Hos Nordania Leasing genkender Jens Haarmark Nielsen styrkerne hos Audi Q4 –etron, men den har en stor udfordring:
- Q4 er en af de biler, vi oplever stor efterspørgsel på i øjeblikket, men ligesom mange andre bilproducenter er Audi stærkt udfordrede på leveringstiderne, og krigen i Ukraine har ikke gjort det bedre. Tværtimod. Derfor må mange kunder overveje alternativer, som situationen er lige nu.
Beskatningsgrundlaget på Audi Q4 e-tron begynder fra 380.000 kr., mens den dyreste af varianterne – Q4 Sportback med 299 hestekræfter og Attitude-udstyrsniveauet – løber op i 455.000 kr.
Se Q4 e-tron i online showroom
Afgifter på elbiler
Den heftige udbredelse af elbiler på de danske landeveje kan blandt andet forklares med, at der ikke er afgifter på elbiler med en værdi på op til ca. 470.000 kroner. Dermed bliver både bilen og eventuelt udstyr mærkbart billigere en tilsvarende modeller med samme udstyrsniveau og en brændstofmotor.Ser vi til nabolandene er det dog tydeligt, at det ikke alene er et spørgsmål om økonomi, for flere steder er der langt færre økonomiske incitamenter, og alligevel vinder elbilerne frem.
Du kan læse mere om firmabiler og mulighederne for at mindske CO2-udledningen under kørsel på GreenFleet70.dk
Kia EV6
Årets Bil i Europa (og England)Ligesom i Danmark og Tyskland er de sydkoreanske bilmodeller blevet gevaldigt populære i mange andre lande. For nylig blev Kia EV6 kåret til Årets Bil i Europa, og selvom briterne måske helst vil leve isolerede fra resten af Europa, så har de trods alt valgt nøjagtig den samme bil som Årets Bil i England.
Særligt specifikationerne på den elektriske drivlinje bliver fremhævet i kåringen af EV6, som med opladning på op til 235 kW kan lade fra 10 til 80% på blot 18 minutter.
- Med ekstremt hurtig opladning, en god rækkevidde og en potent drivlinje med masser af power, er Kia EV6 en overraskende stor køreoplevelse. Samtidig byder kabinen på et moderne og rummeligt interiør, så det giver samlet et indtryk af en både dynamisk, praktisk og komfortabel firmabil, mener Jens Haarmark Nielsen.
Beskatningsgrundlaget på Kia EV6 begynder ved ca. 354.000 for en Long Range, mens en GT Line Performance løber op i 424.000 kr.
Se Kia EV6 i online showroom
BMW i4
Årets Bil i Norge 2022Det er ikke for sjov, at BMW har et slogan, der lyder ”Freude am Fahren”. For køreglæde er i centrum hos den bayerske bilproducent, og det er de åbenbart så vilde med i Norge, at de har belønnet den nye BMW i4 med titlen som Årets Bil i år.
Ståle Frydenlund er testansvarlig hos Elbilforeningen i Norge, som er en del af juryen:
- Den primære årsag til, at jeg vurderede BMW’en som den bedste i finalen var, at tyskerne virkelig viser evnen til at kombinere ultimativ, elektrisk køreglæde med gode, praktiske egenskaber. Efter prøvekørsel på offentlig vej, var jeg allerede imponeret, men efter banekørsel er der slet ingen tvivl, siger Ståle Frydenlund.
BMW i4 har en elektrisk drivlinje men er faktisk baseret på en konventionel model, nemlig BMW 4-serie Gran Coupé. Batterierne med en kapacitet på 80,7 kWh er placeret i bunden af bilen, og de giver en teoretisk rækkevidde på 510 km på en enkelt opladning.
Beskatningsgrundlaget på BMW i4 eDrive40 med 340 hk begynder fra 460.000 kroner, så den holder sig under den danske afgiftsgrænse for elbiler. Du kan dog også vælge en BMW i4 M50 med 544 hk, hvor du vil blive beskattet af mindst 559.000 kroner. Uanset version skal du være forberedt på ekstraordinært lange leveringstider på BMW i4.
Se BMW i4 i online showroom
Polestar 2
Bil Magasinets favorit (og Årets Bil i Norge 2021)Okay, Polestar 2 har måske ikke vundet en officiel titel i Danmark eller hos nogen af vores nabolande, men den snuppede faktisk sejren i Norge i 2021 (de har vist en forkærlighed for potente sedan-modeller?), ligesom det er en populær model i Danmark – også blandt firmabilister.
Hos Bil Magasinet fremhæver man den som et ekstraordinært godt valg, hvis man er på udkig efter en elbil. Det sker på trods af, at den som standard eksempelvis hverken har varmepumpe eller adaptiv fartpilot. Men køreegenskaberne, designet og ikke mindst prisen er tilstrækkeligt til, at magasinet kårer Polestar 2 som ”Danmarks fedeste elbil til prisen”.
Polestar 2 fås både i en Long Range Single-version, som kun har en enkelt elmotor og 231 hestekræfter, mens Long Range Dual Motor - som navnet antyder - har to elmotorer og 408 hestekræfter. De koster henholdsvis fra 357.000 og 380.000 kroner i beskatning.
Se Polestar 2 i online showroom
Hvad med svenskerne?
Mens vi i Danmark og Tyskland har mest fidus til Hyundai Ioniq 5 og Audi Q4 e-tron, foretrækker englænderne altså Kia EV6, og så snupper de et par elektriske sedan-modeller som BMW i4 og Polestar 2 i Norge. Men hvad med Sverige?Det er altså ikke et boykot af vores svenske naboer, der gør, vi ikke har beskæftiget os med deres valg. Men tilsyneladende kåres der ikke en officiel ”Årets Bil” i Sverige. Et af deres store bilmedier, Teknikens Värld, fremhæver dog MG ZS EV som vinder i deres egen vurdering. Altså endnu en elbil til samlingen – og tilmed den billigste i feltet her med beskatning fra kun 271.000 kroner. Den kan du naturligvis også se i vores online showroom…
Se MG ZS EV i online showroom
Opladning til firmabilen
Hos Nordania Leasing kan du sammen med din nye firmabil bestille en ladeløsning, som bliver leveret og installeret på din bopæl. Så kan du altid starte dagen på et fuldt batteri.
Læs mere om ladeløsning
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig Nordanias nyhedsbrev og få adgang til nyheder, guides og gode tilbud.
Du kan forvente at høre fra os ca. en gang om måneden.