Et lille stenslag i forruden kan virke harmløst. Men alle stenslag kan på et tidspunkt resultere i en revne, og så skal hele ruden skiftes. Særligt frosten kan få stenslag til at revne, forklarer teknisk konsulent hos Nordania, Steffen Pedersen.
- Stenslag revner, når spændingen i glasset bliver for stor. Der er flere faktorer, som kan medvirke til, at spændingen stiger. Her spiller blandt andet stenslagets alder og temperaturen en vigtig rolle. Netop den kombination af frost udefra og varm luft indefra, som vi oplever om vinteren, øger risikoen for, at et stenslag revner, forklarer Steffen Pedersen.
Hvis du vil undgå, at dit stenslag revner til vinter, gør du derfor klogt i at få det repareret, inden frosten for alvor bider sig fast.
Nemmere bliver det næppe
Nordania Leasing anbefaler, at du bruger Carglass til at udbedre skaden. Her skal du nemlig ikke undvære din bil eller køre på værkstedet, da Carglass kan komme til dig – både hjemme og på arbejdet.
Selvom reparationer af stenslag først og fremmest handler om at sikre forruden, er en positiv følgevirkning som regel, at skaden bliver en smule mindre synlig. Det er dog kun en ny forrude, der helt vil kunne rette op på det kosmetiske, da stenslagsreparationer altid efterlader små, synlige spor.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at det bliver lavet hurtigst muligt - og helst samme dag.
Book tid på (+45) 43 22 99 92 eller på carglass.dk.
Regler for stenslag og rudeskift
Stenslag kan som udgangspunkt repareres, når stenslaget har en diameter under 2,5 cm (en 2-krone). Er det større, skal ruden skiftes.
Placering af stenslag
- Stenslag med min 5 cm til rudekanten kan repareres.
- Stenslag med mindre end 5 cm til rudekanten kræver et rudeskift.
- Stenslag i de sortmatterede områder samt foran sikkerhedskameraer kræver rudeskift.